Tænk på et tal - før du tager på ferie

Efter den søde sommerferie kan der komme nogle grimme overraskelser, når regningerne efterhånden dukker op. Men et feriebudget kan afbøde det værste.

Sommerferie står for døren. Årets højdepunkt for mange, men også ofte dyrt. Derfor kan det være en god idé at lave et feriebudget. Det behøver ikke at være nogen uoverstigelig opgave. Arkivfoto: Iris Fold sammen
Læs mere

Et af årets absolutte højde­punkter i form af sommerferien står for døren. Mange tusinde danskere er allerede taget af sted, mens undertegnede lige venter to uger mere. En tre uger lang ferie med en tur til udlandet. Det vil altid være et pænt dybt greb i lommen, og det store spørgsmål er, hvordan man laver et godt feriebudget og ikke mindst, hvordan man får det til at holde.

En dyrere ferie end beregnet skal jo betales. Jeg har familie i Israel og tager ofte derned om sommeren. Det er et land, hvor den offentlige transport er god og billig, mens det faktisk er overraskende dyrt at gå ud og spise og få en øl.

Jeg er ikke den, som lægger det store feriebudget, men passer lidt på hen ad vejen, hvor mange penge jeg bruger. Til gengæld er der mange andre familier, som laver budget. Ifølge en undersøgelsen som Danske Bank fik YouGov til at foretage i 2015, er det 35 pct., som ikke lægger budget for deres ferie, mens cirka 45 pct. rent faktisk gør det.

Af dem, som laver budget, er det to tredjedele, der holder det. Og for dem, som overskrider budgettet, er det næsten altid de »sjove ting«, som der bliver brugt lidt flere penge på end beregnet. Det kan være oplevelser, forlystelser, mad eller shopping.

For mit eget vedkommende må jeg sige, at det rammer meget godt. Det er på feriens fornøjelser og eventuelle indkøb, at budgettet skrider.

Spørgsmålet er så, hvor afgørende det er, at man holder sit budget. Det afhænger jo af, hvordan ens øvrige økonomi i hverdagen er strikket sammen.

Bruger man så mange penge på ferien, at der kommer et lidt for stort overtræk på kontoen, hvis budgettet ikke holdes, kan det naturligt nok blive et par lidt sure måneder i efteråret.

Her er de gode råd:

Nogle simple pejlemærker for, hvordan man laver et budget, kan man sagtens stille op. Gode råd kan findes flere steder på nettet. Først og fremmest handler det om at beslutte sig for, hvor meget familien vil bruge på ferien. Det kan være afgørende for valg af land, transport og lignende faste udgifter i forbindelse med ferien.

Transport og hotel eller lignende er forholdsvis nemme at få overblik over. Jeg bor privat, når jeg er på ferie, men der er en flybillet, der skal indkøbes. Her er det ofte et valg mellem en billig billet med dårlige afgangs- og ankomsttidspunkter og så en lidt dyrere billet men med lidt bedre tidspunkter.

Til Israel kan det ofte være et spørgsmål, om man har lyst til at ankomme midt om natten. I givet fald er der penge at spare på billetten.

Når de faste udgifter er nogenlunde beregnet, kan man tage fat på næste skridt. Det er de mere variable. Dem som er lidt sværere at styre undervejs. Her kan det være en idé at begynde med at se på ferien fra sidste år. Hvad gik galt? Hvor blev der brugt for mange penge? Blev der købt flere drinks end beregnet? Hvis sidstnævnte er tilfældet, kan man lige så godt indregne det i budgettet for i år.

Sommerferie er også lig sightseeing. Man skal ud og opleve og se noget, men hvad koster det? I den sammenhæng kan fremkomsten af nettet være rigtig godt. Det giver muligheder for at lave research hjemmefra. Man kan tjekke, hvad diverse seværdigheder, restauranter og lignende koster i den by eller det område, hvor ferien skal holdes. Det kan man så regne sammen til en gennem­snitlig dagspris.

Det kan være en rettesnor for, om man efterfølgende holder budgettet undervejs på ferien.

Frederik M. Juel er økonomisk journalist på Berlingske Business