Svagt argument for bankernes høje rente

Høje renter på private lån forklares med, at det er blevet dyrere for bankerne at låne pengene i andre banker - men private kunder har mere på kontoen, end de har lånt.

Private kunder har flere penge i banken, end de har lånt, mens erhvervslivet skylder mere til bankerne, end de har på kontoen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Christian Als
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I et halvt år har de danske banker forklaret deres privatkunder, at det er blevet dyrere at låne penge, fordi bankerne har været tvunget til at låne dyre penge i udlandet. Men nye tal fra Nationalbanken viser ifølge Politiken, at danske privatkunder i januar havde sammenlagt 166 milliarder kroner mere stående i bankerne, end de har lånt for.

»Det er mærkeligt, at bankerne forklarer deres høje renter til privatkunder med, at det er blevet sværere at låne penge af andre banker til at dække deres udlån. Det argument falder til jorden, når det nu viser sig, at privatkunderne har flere penge stående i bankerne, end de har lånt,« siger Jesper Rangvid fra CBS København til Politiken.

Erhvervskunderne har på den anden side lånt 307 milliarder kroner mere, end de har stående i bankerne. De penge, som bankerne låner til høje renter i udlandet, går altså til at dække erhvervskundernes lån, vurderer Rangvid.

Mens privatkunder i snit betaler 7,7 procent i rente for et banklån, slipper erhvervskunder med 6,5 procent, og de får samtidig mere i rente, hvis de sætter penge i banken, viser Nationalbankens rentestatistik.

Læs også: Banker hæver renten - modsat Nationalbanken

»Hele årsagen til finanskrisen er, at bankerne har lånt for meget ud. Lidt populært udtrykt kan man sige, at lige nu betaler privatkunderne regningen for, at bankerne har lånt store beløb ud til erhvervskundernes boligprojekter, selv om bankerne burde have kunnet se, at huspriserne på et tidspunkt ville begynde at falde«, siger Jesper Rangvid til Politiken.

Han peger på, at erhvervskunder i opgangstider omvendt giver bankerne større indtjening end privatkunder, og at det er dyrere at betjene mange små privatkunder end få store erhvervskunder.

Forbrugerrådet vurderer, at privatkunderne i det lange løb bliver taberne.

»I opgangstider tjener bankerne penge på alle slags kunder og giver dem til deres aktionærer. I nedgangstider taber bankerne penge på erhvervskunderne og dækker det ind ved at øge indtjeningen på privatkunderne«, siger cheføkonom Carsten Holdum fra Forbrugerrådet til Politiken.

Bankernes forening Finansrådet understreger, at situationen skyldes krisen.

»Privatkundernes penge dækker til en vis grad erhvervskundernes lån nu, men det er noget midlertidigt, fordi der er lavkonjunktur, og privatkunder så sætter flere af deres penge på indlånskonti«, siger økonom Niels Storm Stenbæk til Politiken.

Læs også: Så meget steg din banks rente