Både hjemme og ude er der stor interesse for den gyldne ene procent af befolkningen, der har de største indkomster. Det er i debatten om økonomisk ulighed, at fokus ofte retter sig mod, om indkomsterne og formuerne hos denne lille overklasse løber fra resten af befolkningen, sådan at afstanden mellem top og bund øges.

Men faktisk findes der slet ikke en fast lille gruppe af meget rige herhjemme, der år efter år har tårnhøje indkomster, og som derfor kan leve et liv i sus og dus. Der er derimod en ganske betydelig udskiftning blandt personer, der har en årlig skattepligtig indkomst på mere end 1,2 mio. kr., og som dermed tjener mere end 99 procent af den øvrige befolkning.

Det viser en beregning fra den liberale tænketank CEPOS, og de økonomiske vismænd er i en større analyse fra efteråret 2011 nået frem til præcis samme resultater.

»Toppen i procent er en meget flygtig størrelse over tid,« siger Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom hos CEPOS. BME MELLEMRUBRIK: På visit i overklassen

I 2007 var der således 42.000 personer, der tjente nok til at være med blandt den eksklusive kreds af personer med de absolut højeste indkomster. Men kun 30 procent af dem var tilbage i 2012, hvorfra de sidste nye tal stammer. Hele 70 procent forlod med andre ord gruppen, og allerede efter bare et år, var 39 procent droppet ud, fordi deres indkomst var faldet.

Høje indkomster er med andre ord ofte et forbigående fænomen, hvor eksempelvis selvstændige i enkelte år klarer sig særligt godt, eller hvor andre høster særlige store gevinster fra aktier, en bonus eller lignende. En del får også i enkelte år udbetalt store pensioner, der beskattes.

En fast stab af topdirektører og vellønnede finansfolk holder sig dog inde i varmen med de gode indkomster flere år i træk, men den gruppe udgør kun omkring 12.500 personer.

En særlig millionærskat på seks procent, der rammer den øverste tiendedel af alle lønmodtagere, har flere gange været på tale. Men den risikerer at blive et direkte tab for staten, konkluderer vismændene.

»En ekstra skat på seks procent på de højeste arbejdsindkomster vil føre til et provenu-tab for staten,« skriver vismændene ordret i deres analyse.

Gennemsnitsløb på 2.2 mio. kr.

Årsagen er, at de velstillede i forvejen betaler ret høje marginalskatter og sandsynligvis vil arbejde mindre, eller opgive nye investeringer og satsninger, hvis skatten fremover blev endnu højere. Enkelte ville måske også flytte til andre lande med mildere skattevinde.

Den samlede bruttoindkomst blandt den gyldne ene procent er i øvrigt fortsat 3,3 procent lavere end i 2007. Derimod er indkomsterne hos de resterende 99 procent i samme periode steget med 15 procent, hvilket kun er lidt mere end den almindelige prisudvikling, der siden 2007 har været på 13 procent. Når indkomsterne hos de mest vellønnede er steget betydeligt mindre end inflationen, skyldes det især, at halvdelen af deres indtægter kommer fra overskud af egen virksomhed og formue, herunder aktiegevinster, aktieudbytter og renteindtægter, der svinger uhyre meget år efter år.

Gennemsnitslønnen hos den mest vellønnede ene procent af befolkningen er på 2,2 millioner kroner, mens den blandt resten er nede på 295.000 kroner, viser de nyeste tal.