Stor aktion mod danskere i skattely

Skattemyndighederne optrapper jagten på danske skatteål, der skjuler skattepligtige formuer i udenlandske skattely.

En bankkonto i et eksotisk skattely er ikke i sig selv ulovlig, men renterne skal opgives til skattevæsenet i Danmark - som også er interesseret i at vide, hvor formuen stammer fra. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Oliver Weiken/EPA
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

For at finde de skjulte formuer vil Skat i en storstilet aktion gennemgå de seneste fem års bankoverførsler til og fra de omkring 50 lande, som figurerer på OECDs liste over skattely, skriver Søndagsavisen.

En sådan gennemgang kræver tilladelses fra landets højeste skattemyndighed Skatterådet. Og anmodningen ligger allerede på rådets bord. Det bekræfter medlem af Skatterådet professor Bent Greve.

Han støtter forslaget og forventer, at det bliver godkendt allerede tirsdag på rådets næste møde.

»Jeg synes, at det er en glimrende ide. Det er oplysninger, som Skat ikke kan få ad anden vej. Derfor er det nødvendigt med et pålæg til bankerne om at lægge oplysningerne frem. Det er det, som Skatterådet kan gøre,« siger Bent Greve.

Det er ikke ulovligt at have en konto i en bank i udlandet. Men hvis man er bosiddende og dermed skattepligtig i Danmark, skal kontoen opgives til de danske myndigheder, så der kan betales skat af renterne. Desuden er Skat interesseret i at undersøge, om selve formuen stammer fra indtægter, der er unddraget beskatning.

Der findes ingen officielle vurderinger af, hvor mange penge danskere har gemt i skattely. Men tidligere uofficielle skøn lyder på mellem 100 og 200 milliarder kroner. Tilsvarende vurderes det uofficielt, at staten hvert år går glip af skatteindtægter på op til otte milliarder kroner.

Bankernes brancheorganisation Finansrådet forholder sig afventende.

»Men vores principielle holdning er, at vi ikke har nogen indvendinger. Ikke når det drejer sig om skattelylande. Forudsat selvfølgelig, at Skat har en klar lovhjemmel, og at det ikke pålægger bankerne urimelige administrative byrder«, siger kontorchef for skatteområdet, Neel Frederikke Gronemann.

Anmodningen til Skatterådet kommer i kølvandet på, at Skat netop har gjort resultatet op efter en anden spektakulær aktion mod danskere med konti i skattely. I en statusredegørelse til Skatterådet vurderer Skat, at det såkaldte Projekt Kontokort kommer til at indbringe mellem en halv og en hel milliard kroner til statskassen.

Projektet, der blev indledt i 2004, har været et gennembrud i jagten på de skjulte formuer. Tidligere var det så godt som umuligt for Skat at opspore konti i skattelylande. Men i takt med udbredelsen af internationale kontokort åbnede der sig pludselig nye muligheder. Ved at følge de elektroniske spor, som kortene sætter, er det lykkedes Skat at identificere omkring 400 danskere, som nu står til store efterbetalinger og bøder.

For at nå dertil har Skat gennemgået i millionvis af betalinger, der i perioden fra 2001 til 2004 blev foretaget i Danmark med kreditkort udstedt i udlandet.  Af de 400 sager er de 150 afsluttet, mens 250 er under behandling i skatteregionerne.

»Beløbet illustrerer, at denne form for kontrol er et vigtigt redskab til at sikre, at pengene havner det rigtige sted,«, siger Bent Greve.