Stolen vakler under formand for vurderingsankenævn

Vurderingsankenævnet i København bliver helt eller delvist underkendt i ni ud af ti sager, der bliver bragt videre til Landsskatteretten. Nævnets formand skyder skylden på rådgiverne, der ifølge ham ikke giver fulde oplysninger.

Det er især vurderingsankenævnet i København, der er kommet i søgelyset, fordi 92 procent af dets afgørelser bliver omgjort i Landsskatteretten. Nævnets formand, Bjarne Øverås (EL), oplyser, at man i de fleste tilfælde følger indstillingen fra nævnets sekretariat. Foto: Søren Bidstrup Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I ejendomsbranchen har der længe været utilfredshed med de lokale vurderingsankenævn. Men som en direkte følge af et nyt lovforslag fra skatteministeren, der vil give nævnene endnu mere magt, er utilfredsheden ved at tage form af en regulær storm.

Det kan blandt andet koste formanden for vurderingsankenævnet i København, Bjarne Øverås fra Enhedslisten, hans post. Han risikerer også, at der bliver rejst sager mod ham personligt.

I sin substans handler sagen om, at borgere og virksomheder bliver opkrævet skatter af værdier, der ikke eksisterer. Det sker, når Skat ansætter en for høj værdi af en ejendom, hvad enten det er en almindelig bolig eller en stor erhvervsejendom.

Første klageinstans er de lokale vurderingsankenævn. De er politisk udpegede, og medlemmerne får honorar for deres arbejde. Men sagsbehandlingen har dels været meget langsommelig – dels har den været behæftet med en ekstremt høj fejlprocent.

Det sidste er dokumenteret gennem de sager, der bliver indbragt for Landsskatteretten. I 2011 endte hele 77 procent af disse klage-sager med, at borgernes skattebetaling blev nedsat. Blot i 13 procent af sagerne blev vurderingsankenævnets afgørelse stadfæstet.

Til sammenligning gav Landsskatteretten kun nedsættelse i 32 procent af sagerne om indkomstskat og i 28 procent af sagerne om moms og afgifter.

På trods af den høje fejlprocent i vurderingsankenævnene vil skatteminister Holger K. Nielsen (SF) reducere Landsskatterettens rolle, så den kun skal behandle principielle sager. Resten må gå til de almindelige domstole.

Men det er dyrt og besværligt, og på den baggrund er det væltet ind med høringssvar, der protesterer og advarer mod den nye lov. Holdningen er, at den i mange tilfælde vil resultere i, at borgerne resignerer og blot betaler den opkrævede skat, som altså er beregnet ud fra værdier, der ikke findes.

I den situation er kritikken af vurderingsankenævnene kommet op igen. Og her er det særligt ét af nævnene, der er i søgelyset, nemlig det i København, hvis afgørelser i hele 92 procent af tilfældene bliver omgjort af Landsskatteretten – til borgerens fordel.

Vurderingsankenævnet i København trækker således også fejlprocenten op i den samlede statistik for hele landet. De øvrige vurderingsankenævn har reelt en noget pænere statistik.

Claus Pedersen, partner med ekspertise i skat hos revisionsfirmaet KPMG, taler – som mange andre – om et alvorligt, retssikkerhedsmæssigt problem. Han vurderer, at der allerede efter den nuværende lov er et stort antal borgere, der opgiver og betaler en skat, de reelt ikke skylder. Under en tiendedel af afgørelserne fra vurderingsankenævnet i København bliver sendt videre til Lands­skatteretten.

»Der er efter vores erfaring mange, der stopper en klageproces i vurderingsankenævnet, da en klage til Landsskatteretten for mange giver en smag af domstol og øget kompleksitet. Men i virkeligheden er Landsskatteretten en administrativ klageinstans og dermed en forvaltningsmyndighed, som også tager et stort ansvar for sagens rette oplysning og afgørelse, og dens sagsbehandlingstid er ganske ofte kortere, end den er i vurderingsankenævnet,« siger Claus Pedersen.

Fra vurderingsankenævnet i København oplyser formanden Bjarne Øverås, at man i langt de fleste tilfælde følger indstillingen fra sekretariatet, hvis medarbejdere han roser i høje toner. Han vurderer, at det store antal kendelser mod vurderingsankenævnet blandt andet skyldes, at man mangler oplysninger til sagsbehandlingen.

»Vi sidder, hvor vi gør, for at hjælpe borgerne. Men det er ikke altid, vi kan trylle de oplysninger, vi skal bruge, frem. Der er omkostningsgodtgørelse (for klagerne, red.) i Landsskatteretten, hvilket der ikke er hos vurderingsankenævnet. Så det er ikke altid, de har interesse i at sende det materiale, vi skal bruge,« siger Bjarne Øverås.

Men det er kun for almindelige borgere, at der er omkostningsgodtgørelse i Lands- skatteretten – for virksomheder, som de fleste ankesager vedrører, er det ikke tilfældet.

Og stormen trækker for alvor op, når han i sammenhængen nævner to navngivne firmaer, der fører klagersager på vegne af ejendomsbesidderne.

I det ene tilfælde mener han, at deres prisstruktur kan indebære et incitament til at få sagerne videre til Landsskatteretten. Han understreger, at han ikke anklager firmaet for bevidst at udelade oplysninger over for vurderingsankenævnet.

I det andet tilfælde skriver Bjarne Øverås i en e-mail, at der er en bestemt information, firmaet aldrig giver til vurderingsankenævnet, »fordi de først får omkostningsgodtgørelse i Landsskatteretten«.

Berlingske har kontaktet begge firmaer, der bastant afviser, at de skulle have sådan en praksis – endsige at de skulle have nogen interesse i den. Og begge er rystet over, at en formand for et vurderingsankenævn kan udtale den slags, og de bebuder sager mod ham, såfremt han fastholder udtalelserne.

»Jeg er rystet over, at en vurderingsankenævnsformand, der er underlagt straffe-lovens paragraf 152 om tavshedspligt, videregiver oplysninger til Berlingske, som han er blevet bekendt med gennem nævnsarbejdet, og at han tilmed navngiver konkrete rådgivere med udtalelser om deres praksis. Jeg tvivler på, at han har forstået konsekvensen af sine udtalelser, og han kan under ingen omstændigheder fortsætte i nævnet,« siger chefjuristen i et af firmaerne.

Foruden Bjarne Øverås sidder socialdemokraten Bent Christensen og SFeren Leif Hermann i formandskabet i vurderingsankenævnet for København. I ejendomsbranchen har man gisnet om, om der lå politiske motiver eller synspunkter bag de høje ejendomsvurderinger.

Men Lars Magnus Christensen fra Venstre, der også sidder i nævnet, oplyser, at der er et godt samarbejde i det, og at det er meget sjældent, man er uenige om konkrete afgørelser.

Bjarne Øverårs tilføjer, at det er sværere at foretage vurderinger i København end i resten af landet, og at det ikke er sådan, at vurderingsankenævnet blot afviser borgerne – i 63 procent af sagerne giver man dem helt eller delvist medhold, og det er så de resterende sager, der er relevante for Landsskatteretten.