Stilo med ændringer

Grundlæggende er der ikke ændret på Stilos dimensioner, og med en bredde på 1784 m er Stilo stadig en af klassens

bredeste biler, hvilket giver en særdeles rummelig kabine. Rent visuelt er der ændret på 5-dørs modellens bagparti.

Fiats designere har arbejdet med at ændre bagpartiets anonyme udtryk. Det er bl.a. gjort ved at ændre bagkofangeren, ved

at integrere de separate tågebaglygter i selve baglygten, ved at redesigne baglygteglasset samt ved at montere beskyttelseslister

på sider og kofangere indfarvet i karrosserifarven.



I det indre er alle modeller ændret i instrumentbordet. Nye materialer

på overfladen skulle bl.a give en lettere rengøring og instrumentbord/ kabine er nu to-farvet, ligesom indtrækket

er blevet opgraderet, således at Active versionerne nu har fået Dynamic versionernes Doria-indtræk, samtidig med

at Dynamic versionerne har fået Ercole-indtrækket fra Abarth.



Det nye Stilo-program byder på flere tekniske

nyheder samt en ny kombination af motorer og gearkasser. Største nyhed i 2004 programmet er den ny Multijet dieselmotor på

1.9 liter og 140 hk med 6-trins gearkasse.



Et muskelbundt med et moment på hele 305 Nm ved 2.000 o/m. Det giver en acceleratio

fra 0-100 km/t på 9,7 sekunder, og topfarten i 3-dørs modellen hedder 203 km/t. Økonomiene er så fin som

18,5 km/l ved blandet kørsel.



Andre nyheder er relateret til den 20-ventilede 2,4 liters motor, der indtil nu kun har

gjort tjeneste i Abarth versionerne. Det ændres nu, hvor motoren vil kunne fås i forbindelse med Dynamic-udstyret og fem

døre - både med manuel gearkasse samt med Selespeed gearkasse. Samtidig fås den 170 hk stærke motor nu kun

i forbindelse med Abarth-udstyret som 3-dørs med manuelt gear.



Det passive sikkerhedssystem omfatter som standard på

alle modeller 6 airbags med mulighed for yderligere to som ekstraudstyr.



Som noget nyt er samtlige 2004 modeller monteret med

advarselstone for ikke fast-spændt sikkerhedssele. Elektronisk Stabilitets Progarm (ESP) er nu standard på samtlige versioner

med undtagelse af modeller med 80 hk diesel motorer.



høy