Stiller særeje børnene urimeligt?

Når den ene part ejer klart mere end den anden, kan det være vanskeligt at finde den gyldne løsning på arvespørgsmålet.

Et klogt udformet testamente kan fjerne usikkerheden om længstlevendes økonomi og børnenes arv. Fold sammen
Læs mere
Foto: Modelfoto: Colourbox

? Jeg er gift, og vi har hver to særbørn. Min mand har en betragteligt større formue end jeg. Vi har fuldstændigt særeje, så vi ikke ejer så meget som en teske i fællesskab. Efter at have haft to indviklede testamenter, rådspurgte vi en ny advokat, og på baggrund heraf besluttede vi at lade arvelovens almindelige regler gælde. 

Jeg regnede dog hurtigt ud, at hvis jeg dør først, ville mine børn kun få nogle få hundrede tusinde i arv. Hvis min mand så døde et år efter, ville hans børn få flere millioner. Det, syntes jeg, var ikke fair.

Vi har derfor skrevet under på, at vi hver for sig giver arveafkald. Tillige har min mand skrevet under på, at jeg må købe hans del af det sommerhus, han ejer sammen med vores venner. Endelig har vi begge skrevet under på, at hvis vi dør med mindre end en måneds mellemrum (for eksempel som følge af ulykke), skal det behandles, som om vi døde samtidig – det vil sige, at hans børn arver hans særeje, mine børn mit. Ingen af de ovennævnte allonger er bevidnet.

Nu er jeg blevet lidt nervøs for, om arveafkaldet også vil kunne omfatte hans pension. Min pension er ikke ret stor blandt andet som følge af udlandsophold i forbindelse med min mands arbejde, så jeg ville faktisk være dårligt stillet, hvis jeg ikke kan arve pensionen. Hvad bør vi gøre?

Med venlig hilsen E.W.

! Nu kender jeg ikke jeres situation fra andet end din mail, men jeres løsning med at give gensidigt arveafkald løser ikke det dilemma, du beskriver.

Dør du først, så betyder arveafkaldet, at din mand intet arver efter dig, så dine børn arver alene. Det mindsker dog ikke effektivt forskellen på børnenes situation, som du beskriver det.

Jeg forstår ikke helt idéen i jeres aftale om, at død med mindre end én måneds mellemrum skal behandles, som var I døde på samme tid. I har jo i forvejen givet gensidigt arveafkald, så jeres aftale synes ikke at få nogen virkning. Det vil den nu heller ikke få i øvrigt, fordi en skriftlig aftale på dette felt ikke er tilstrækkelig. En sådan aftaler skal oprettes i testamenteform. 

Modellen med at definere ”samtidig død” som sket eller på anden måde, der definerer ”samtidig”, har jeg altid fundet tvivlsom. Det er svært at forudse virkningen, og jeg anbefaler i stedet at overveje en bestemmelse om, hvad der skal ske, når længstlevende dør, både hvis det er absolut samtidig, eller hvis der går tid mellem de to dødsfald.

Jeg kan ikke konkret svare på, om arveafkaldet omfatter pensioner, da du ikke har omtalt formuleringen. Normalt udbetales pensioner uden om boet og afgørende for, hvem den tilfalder, er, hvem der er indsat som begunstiget. Dette bør du undersøge.

Jeg tør næsten ikke foreslå det, for du nævner, at I har konsulteret flere forskellige advokater – men alligevel: Drøft nu mulighederne med en advokat. Måske er forklaringen på din usikkerhed, at du og din mand ikke er helt enige. Din mand er i hvert fald økonomisk meget stærkere end dig, og derfor forstår jeg godt, hvis du føler, at emnet er vigtigt.

Men netop hvis jeg har ret i denne antagelse, er det ekstra vigtigt, at I får talt om det. I modsat fald kan dette blive til en sten, der gnaver hul i tilliden mellem jer. Så fat mod og bed din ægtefælle om, at I drøfter mulighederne. Der er rigtigt mange muligheder – og din mand vil med den beskrevne økonomi kunne give dig – og dine børn – større tryghed ved et velkomponeret testamente. Det kræver bare, at I to er enige om behov og handling. Held og lykke dermed.

Med venlig hilsen Allan Ohms, advokat (H) og mediator www.ForumAdvokater.dk