Staten sælger lån for halv mia. til skattelyfond

Statens oprydningsselskab Finansiel Stabilitet for nylig videresolgt danske kundelån for over halv mia. kr. til en udenlandsk investeringsfond.

Foto: Malte Kristiansen. Jacob Brogaard er formand i Finansiel Stabilitet, der for nylig videresolgt danske kundelån for over halv mia. kr. til en udenlandsk investeringsfond.
Læs mere
Fold sammen

Statens oprydningsselskab Finansiel Stabilitet for nylig videresolgt danske kundelån for over halv mia. kr. til en udenlandsk investeringsfond, LMN Finance Ltd, hjemhø­rende i skattelyet Dublin, og det betyder ifølge eksperter, at de danske skattemyndigheder går glip af beskatning af renter og kursgevinster på et stort tocifret millionbe­løb hvert år.

Samtidig sender Finansiel Stabilitet de flere hundrede danske lånekunder i armene på fonde, der allerede få måneder efter transaktionen er begyndt at stramme tommelskruerne over for dem, der ellers efter det oplyste har overholdt alle forpligtelser med betaling af renter og afdrag.

Brancheeksperter undrer sig over forløbet: Lige før sommerferien hastede Finansiel Stabilitet salg af en låne­portefølje med K/S-kunder på 631 mio. kr. igennem. Der er tale om 500-600 lån med en rente omkring 7 procent. Det forhastede salg betød, at danske pensionskasser og andre institutioner ikke kunne nå at være med som bydere, og lånene blev afregnet til kurs 36 eller godt en tredjedel af lånenes pålydende værdi.

»Med denne løsning er det helt sikkert, at det danske sam­fund ikke får nogen skatteindtægter hverken af renter eller kursgevinster, og derudover er konstruktionen indrettet, så det ligner en skattelyplacering,« siger statsautoriseret revi­sor Inge Nilsson fra Skatteinform til Økonomisk Ugebrev.

Set gennem samfundsbriller ville det faktisk have været en bedre forretning at lade K/S-deltagerne få mulighed for at indfri deres gæld med den rabat, som den udenlandske ejendomsinvestor fik. Ifølge Inge Nielsson ville det også give et plus på bundlinjen, hvis gælden var blevet helt eftergivet, frem for at sælge den til et skattelyselskab.

»Det ville som udgangspunkt betyde, at de enkelte lån­tager ville være skattepligtige af den kursgevinst, de ville få. I nogle tilfælde vil det f.eks. for insolvente låntagere ikke med­føre skattepligt. Men for investorer med en god økonomi ville det betyde beskatning, og dermed ville der komme et større beløb ind i beskatning end det provenu, man nu har fået fra skattely-fonden,« siger Inge Nilsson.

Læs hele artiklen i Økonomisk Ugebrev nr. 39.

Tilmeld dig Økonomisk Ugebrevs gratis nyhedsmail her