Staten er sluppet for milliardregning

En stor del af regningen for at opretholde en indkomst under sygdom er blevet lagt over på borgerne. Baggrunden er en omfattende reform, der har fået antallet af danskere på førtidspension til at dykke.

En milliardstor regning har holdt flyttedag i velfærdsdanmark. Regningen er sendt fra Finansministeriets bonede gulve og direkte over til de danske familiebudgetter.

Det skete, da Folketinget vedtog den seneste reform af førtidspensionerne tilbage i 2013. Formålet var især at fastholde så mange som muligt på arbejdsmarkedet på trods af sygdom og skader. Resultatet er da også blevet, at antallet af danskere, der får tilkendt førtidspension, er dykket. Men reformen har også bevirket, at danskerne hvert år skal betale en regning på godt 1,8 mia. kr. En sum penge, der tidligere blev betalt af det offentlige.

Når danskere bliver ramt af sygdom og skader, skal de nu igennem et jobprøvningsforløb på op til fem år. Tidligere blev det afklaret hurtigere, om der kunne ydes førtidspension eller fleksjob.

I den periode modtager den syge eller tilskadekomne en ydelse, der svarer til kontanthjælp, og det er her, ekstraregningen opstår. For ikke alene falder ens indtægt til kontanthjælpsniveau. Den bliver også modregnet i den ydelse, som ens livsforsikring måtte udbetale. Det betyder, at de første 130.000-175.000 kroner af forsikringsudbetalingen ikke kommer borgeren til nytte på grund af modregningen.

Mange pensionskasser har ikke længere en dækning mod tab af arbejdsevne, såkaldt TAE-dækning, mens de kommercielle pensionsselskaber først i år og i løbet af 2017 begynder at udrulle en forhøjet dækning, der er højere end den offentlige udbetaling.

»Lige nu er omkring 25.000 danskere i jobafklaringsforløb. Og blandt Nordea Liv & Pensions kunder har nogle været i forløb siden slutningen af 2013, da systemet var kommet i gang,« fortæller adm. direktør Steen Michael Erichsen fra Nordea Liv & Pension.

Nordea har beregnet den besparelse, det offentlige opnår ved, at danskere i højere grad er i jobafklaring- og ressourceforløb i forhold til at være på førtidspension.

Ifølge en undersøgelse, som Nordea Liv & Pension har fået gennemført, har 68 pct. en forsikring ved tab af erhvervsevne. Det svarer til, at 17.000 af danskerne i job- eller ressource­forløb har en forsikring. Forsigtigt antaget er der 5.000 med en forsikring, der ikke modtager en udbetaling, som modregnes i ydelsen, og 12.000, der vil opleve fuld modregning. Dermed opstår en årlig besparelse for staten på især dem, der oplever fuld modregning i den offentlige ydelse, på 1,8 mia. kr.

Enorm betydning

Uafhængig aktuar og pensionsrådgiver Søren Andersen peger på, at især tusinder af lønmodtagere i de såkaldte arbejdsmarkedspensionskasser risikerer et kraftigt løndyk ved langvarig sygdom, der fører til fyring.

»Lovgivningen har enorm betydning. Pensionskasserne opfatter sig nok som et supplement til de offentlige ydelser. Deres betingelser for udbetaling er typisk, at der er tilkendt offentlig førtidspension. Og det kan du efter reformen ikke få, når du er under 40 år, og når du er ældre, først efter måske fem års forløb til afklaring,« siger han.

I Pensiondanmark oplyser adm. direktør Torben Möger Pedersen, at pensionskassens forsikring primært supplerer førtidspensionen, når den er tilkendt.

»Men så udbetaler vi skattefrit 100.000 kr. som kompensation for det økonomiske hul, der er opstået under jobafklaringen. De offentlige regler er jo sådan, at hvis man udbetaler en løbende ydelse, så bliver vedkommende modregnet. Det giver ingen mening. Så vi vil hellere bruge penge på aktiv forebyggelse, og vores sygeplejeskeservice bidrager også til at gøre forløbet kortere,« siger Torgen Möger Pedersen.

Pensiondanmarks svar på pensions­reformen har generelt været at øge indsatsen for at fastholde medlemmerne på arbejdsmarkedet, så de helt undgår langvarig sygdom og job­afklaring.