Stand up-komiker med handicap 2

Læs mere
Fold sammen
Stort set alle golfspillere er ufrivilligt havnet i komiske situationer på golfbanen, så mange af deltagerne i den danske

amatørudgave af US Masters, The Jacket, vil formentlig kunne nikke genkendende til episoder, som stand up-komikeren Uffe Holm

vil præsentere dem for under et show, han vil opføre efter andendagen af fire runders-turneringen i Spanien i den sidste

uge af februar.


Uffe Holm, bramfri talkshow-vært på radiostationen The Voice og omrejsende stand up-komiker, spiller

selv med i turneringen, og han véd et og andet om, hvordan golf skal spilles/ikke spilles, idet han til daglig spiller i Simon''s

Golf Club ud fra handicap 2.


Det lyder på forhånd som et festlig indslag i The Jacket-ugen på Golf Hotel Atalaya

Park ved Marbella på den spanske solkyst, at Uffe Holm skal underholde med et humoristisk golfshow i et halv time som optakt

til en aften, hvor tv-golfkommentatoren Henrik Knudsen vil fortælle om sine oplevelser i embeds medfør blandt verdens

bedste spillere og på verdens bedste baner.

Endnu en sponsor

The Jacket-turneringen afvikles helt nøjagtigt i dagene

25.-28. februar på tre baner, Atalaya Old Course (to runder), Atalaya New Course og Alcaidesa, og feltet bliver på 124

spillere.


Målet var oprindelig 200 spillere, men i betragtning af den generelle fly-skræk efter terrorhandlingerne

i USA i september finder arrangøren, Jan Pedersen, Deadline Golf, og hans praktiske samarbejdspartner om flyrejser og hotelophold,

Ving A/S, alligevel tilslutningen så tilfredsstillende, at det er besluttet at gennemføre en ny The Jacket-turnering

samme sted til oktober. Denne gentagelses-beslutning skyldes i høj grad, at der har vist sig stor sponsorinteresse omkring

The Jacket. Senest er Omega & Swatch Group Nordic kommet til - oveni Ving, Kansas, Chrysler, Lacoste, Callaway Golf og ErhvervsBladet.




Omega & Swatch vil først og fremmest synliggøre sig på scoretavlerne, på starturene og på

teestederne.

Personlige teesDet er også lykkedes Jan Pedersen at finde en interessant underleverandør af tees, markeringsmærker,

blyanter og andre personlige golfrelaterede gaver, GolfEvent, som udmærker sig med en ekstrem miljøbevidsthed.


F.eks.

producerer GolfEvent tees i vandslebet svensk birketræ -med personligt navn eller firmanavn indgravet med laserlys.


Et

kunstfærdigt The Jacket-vindertrofæ er i øjeblikket ved at blive fremstillet hos skulptøren og bronzekunstneren

Stiig Kalsing fra Nordisk Metalkunst i København.


Dette vandretrofæet afsløres først ved den endelige

præmieceremoni den 28. februar, men Jan Pedersen vil dog godt oplyse, at det bliver 65 centimeter højt, meget tungt og

meget smukt - det sidste hører ellers til sjældenhederne i golfverdenen! Vinderen af The Jacket får sit navn indgraveret

i vandretrofæet, og hun/han modtager desuden en miniature-udgave til evig eje.