Stærkt overdrevne rygter om ratepensionen

Det vil også til næste år kunne betale sig at indbetale mere end 100.000 kroner på en ratepension. En kapitalpension er også en mulighed - selv om mellemskatten afskaffes fra nytår.  

Hvis man vil nyde sin pensionstilværelse med lidt flere penge på kontoen, anbefaler en ekspert, at man stadig foretager ekstra indbetalinger på sin ratepension. Arkivbillede: Ditte Valente Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Fordelen ved at spare penge op på ratepension vil fremover blive næsten lige så stor, som den hele tiden har været. Godt nok falder fradragsværdien af indbetalinger fra 59 procent i dag, hvis der betales topskat, til tæt ved 51,5 procent fremover.
Men skatten på udbetalinger af pensioner bliver så også tilsvarende lavere fremover, eftersom også de vil blive beskattet med de lavere satser, som gælder i den nye skattereform, der kaldes for »Forårspakke 2.0.«

Indskud over 100.000 kroner vil godt nok slet ikke give fradrag i skatten. Men disse indskud vil så heller ikke blive beskattet ved udbetaling.
Derfor vurderer direktør Jørgen Svendsen fra firmaet Olimpic, der laver analyser på pensionsområdet, at det fortsat vil være en stor fordel at spare også mere end 100.000 kroner ind på en ratepension eller livrente.

»Den helt store fordel ved at spare op på en pensionsordning er, at man kun skal betale 15 procent af afkastet undervejs. Det er betydeligt mindre, end hvis man sparer op for frie midler. Derfor vil det fortsat være en god forretning at indbetale penge på pensioner, også selv om der er tale om mere end 100.000 kroner om året,« siger Jørgen Svendsen.

Samme opfattelse har direktør Preben Søgaard fra firmaet Pensions Partner, der siger, at mange af de 100.000 danskere, som i dag sparer mere end 100.000 kroner op på en ratepension, formentlig vil blive ved med at gøre det.

»Fordelen er i hvert fald fortsat til stede. Men vi har ikke lavet beregninger på, hvor stor fordelen er endnu,« siger Preben Søgaard.
Det vil også fortsat være muligt at indbetale først 100.000 kroner på en ratepension eller ophørende livrente og så tæt ved 46.000 kroner ved siden af dette på en kapitalpension – hvor hele summen, altså 146.000 kroner i alt, udløser et fradrag i skatten.

Indskud på kapitalpensioner vil dog fremover kun kunne trækkes fra i kommuneskat og bundskat og dermed kun have en fradragsværdi på 37 procent. Det vil sige, at man selv skal betale 63 kroner af hver 100-kroneseddel, der indbetales på en kapitalpension, mens resten spares i skat. Men der skal til gengæld fortsat betales 40 procent i afgift til staten, når kapitalpension kommer til udbetaling. Så det umiddelbart ligner det ikke nogen specielt god forretning, at få et fradrag på 37 procent ved indbetaling og så blive klippet for 40 procent ved udbetaling.
 

Stadig mange fordele

Men kapitalpensionen har fortsat og trods dette en række fordele, som gør den interessant. Fordelen ved den bliver klart mindre fremover, men fortsat vil det være langt bedre at spare op på en kapitalpension, hvor man betaler 15 procent af al afkast, end med frie midler, hvor ens afkast fremover beskattes med op til 51,5 procent. Dog kan man fremover slippe med at betale 37 procent i skat af renteindtægter op til 40.000 kroner per ægtefælle årligt, også selv om man har positiv kapitalindkomst og betaler topskat. Men de 37 procent er betydeligt mere end de 15 procent, der skal betales inde i pensionsordningen. 
 

Udbetales i ét hug

En stor fordel ved kapitalpensionen er også, at alle penge udbetales i et hug. Mange har således svært ved at overskue, at de med en ratepension får deres penge udbetalt over ti år eller mere endnu.
Men kapitalpensioner har også den yderst vigtige fordel, at udbetalingerne ikke modregnes i offentlige ydelser, der eksempelvis også omfatter den indkomstafhængige del af folkepensionen og efterlønnen. Det er alene pensioner med løbende udbetalinger, der modregnes i offentlige ydelser. Kapitalpensioner modregnes slet ikke, hvis man går på efterløn som 62-årige. Det er en meget vigtig fordel ved kapitalpensioner, som store grupper overser.
 

Modregning i efterløn

Går man derimod på efterløn som 60-årig, sker der dog en modregning i efterlønnen af ens kapitalpension. Det sker efter sindrige regler, som der ikke er plads til at forklare her.

Kapitalpensioner kan også til enhver tid indbetales på en ratepension eller livrente. Det kan ske frem til aldersgrænsen for efterløn.
Så hvis man kan se, at man som pensionist får en ratepension, der kun skal betales 39 procent i bundskat af, kan man indbetale kapitalpensionen på ratepensionen, og derved slippe med 39 procent i skat og ikke de 40 procent, der ellers skal betales, når kapitalpensioner udbetales.
Det var især, efter pinsepakken blev vedtaget i 1998, at al fokus blev flyttet over på ratepensioner. De var nu det eneste sted, hvor indskud kunne trækkes fra i topskatten. Derimod kunne indskud på kapitalpensioner kun fratrækkes i mellemskatten og altså med en skattemæssig værdi på 44 procent. Men nu svinder skattefordelen ved kapitalpensioner så yderligere ind, eftersom mellemskatten forsvinder helt fra og med næste år.