Stadig prop af gamle sager til tinglysning

Der ligger stadig sager fra sidste år til digital tinglysning - fem procent af sagerne bliver ikke behandlet på ti dage.

Søren Sørup Hansen og Tinglysningsretten har nu fået den ordinære sagsbehandling bragt ned til nogle dage, men de mest omfattende sager kan stadig trække længe ud. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En del boligsælgere og -købere fra sidste år må fortsat væbne sig med tålmodighed i forhold til at få deres handel endeligt tinglyst.

Målet om at ekspedere sagerne på ti dage gælder ikke for de såkaldte matrikulære sager, der blandt andet omfatter udstykninger og andet, der kræver manuel sagsbehandling. Og de udgør fem procent af det totale antal sager.

Ifølge Tinglysningsrettens kommunikationsafdeling ligger der i øjeblikket sager fra november 2009, der endnu ikke er behandlet.

Tinglysningsretten har i øvrigt siden 6. april offentliggjort sagsbehandlingstiden for de forskellige sagstyper, og matrikulære sager tager 91 hverdage at ekspedere - bortset fra dem, der har ligget til behandling siden november 2009.

Men ifølge kommunikationsafdelingen for Tinglysningsretten er det ikke muligt at oplyse, hvor mange ubehandlede sager, der har ligget siden sidste år. Retten oplyser, at "der kan være enkelte ældre sager, der er under behandling, f.eks. i Tinglysningsrettens juridiske sekretariat, ligesom der kan være sager, hvor det endnu ikke har kunnet afgøres, om disse skal til manuel behandling."

De ældste dokumenter, der fortsat afventer behandling er ifølge tinglysningsrettens opgørelse "Dokumenter til konvertering modtaget 20. oktober 2009."