Spar 500 kroner om måneden i gebyrer på dit boliglån

Nye beregninger viser, at der kan være adskillige tusinder at spare ved at vælge det realkredit-selskab, der har de laveste gebyrer.

Nye beregninger viser, at der kan være adskillige tusinder at spare ved at vælge det realkredit-selskab, der har de laveste gebyrer. ARKIVFOTO Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

Har du styr på, om dit realkreditselskab tager mere eller mindre i gebyrer end de andre?

Berlingske Business har fået prissammenligningsportalen Mybanker.dk til at beregne, hvor store prisforskellene er fra selskab til selskab – og hvilke lånetyper man skal undgå, hvis man gerne vil spytte mindst muligt i kassen til realkredittens bidragsfest.

Netop de såkaldte bidragssatser har i den senere tid skabt en del debat, da realkreditten i ly af de historisk lave renter har hævet dem med 62 procent siden 2009.

Selv om det har fået mange boligejere til at se rødt, er det dog de færreste, der gør noget ved det og skifter realkreditselskab. Både Forbrugerrådet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen peger da også på, at det er problematisk, at flytteomkostningerne er for høje til, at det kan betale sig – det koster typisk mellem 10.000 og 20.000 kroner afhængigt af, om det er et flekslån eller et fastforrentet lån.

»De store skiftegebyrer er en af de ting, som bevirker, at konkurrencen i realkreditten ikke er så velfungerende, som den kunne være,« siger Martin Nyvang, kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Men før man kaster håndklædet i ringen og affinder sig med, at man måske betaler overpris for sit lån, er det en god idé lige at regne efter en ekstra gang.

I de eksempler, som Mybanker.dk har udarbejdet, er der nemlig en prisforskel på mellem 2.850 og 6.600 kroner om året på ellers ens lån. Der er taget udgangspunkt i, hvor meget man skal betale i bidrag, kursskæring og andre faste omkostninger, hvis man har en bolig til tre millioner kroner med en belåningsgrad på 80 procent.

Og tendensen er klar. Ved alle de fire låne-typer, som Mybanker.dk har regnet på, placerer Danske Bank-ejede Realkredit Danmark (RD) sig i toppen med de højeste gebyrer.

»De har set på nogle udvalgte produkter, og det giver ét billede. Havde man taget nogle andre, havde det set anderledes ud. Det vil altid være sådan, at man nogle steder er lidt dyrere og andre lidt billigere. Det afgørende for os er, at vi har en konkurrencedygtig produktpalette. Og hvis man eksempelvis ser på de klassiske fastforrentede lån med lavere belåningsgrad såvel som vore T-lån, har vi lavere priser,« siger Carsten Nøddebo, administrerende direktør i Realkredit Danmark.

Også Nordea Kredit ligger i den dyre ende, mens BRFkredit og Nykredit, der ejer Totalkredit, kæmper om pladsen som det billigste selskab.

John Norden, direktør i Mybanker.dk, er overrasket over, at der rent faktisk er så store prisforskelle. Realkreditbranchen bliver nemlig ofte beskyldt for, at selskaberne følger i hælene på hinanden med prisstigninger og ligger meget tæt.

»Det beviser, at det ikke er rent kartel, da RD er markant dyrere. Vi er først for nyligt blevet opmærksomme på, at der er så store forskelle i måden, selskaberne beregner gebyrerne på. Jeg tror, at RD kan slippe af sted med at tage så meget mere end de andre, fordi folk ikke er opmærksomme på det. Men 500 kroner ekstra om måneden er trods alt en sjat, og over årene bliver det til rigtigt mange penge,« siger John Norden.

Han understreger, at selve bidraget ikke er det eneste gebyr, man skal holde øje med. Har man et flekslån, skal der også betales omkring 0,3 procent i kursskæring ved hver rentetilpasning. Det er en væsentlig årsag til, at det i dag er dyrere at have et F1-lån end et F3-lån, da man skal betale kursskæring hvert år i stedet for hvert tredje.

Med til at trække RD op er desuden et særligt gebyr på 0,05 procent, hvis man foretrækker at betale sine terminer kvartalsvis – hvilket ellers er normal praksis i de andre selskaber.

»Næsten alle vores kunder betaler 12 gange om året. Det indførte vi for mange år siden, fordi der var stor efterspørgsel på en månedlig betaling. Så hos os er det standardproduktet,« siger Carsten Nøddebo.

Han mener derfor ikke, at det giver et retvisende billede af RDs priser, at Mybanker.dk har taget tillægget med i beregningerne.

Men det er ikke det eneste ekstragebyr, RD opkræver. Man skal også betale et tillæg for at have afdragsfrihed på mellem 0,1 og 0,33 procent afhængigt af, om boligen er belånt med op til 60 eller 80 procent af værdien.

»Nogle har valgt et højt bidrag for afdragsfrihed. Vi har valgt at have et tillæg i stedet. På den måde kan man begynde at afdrage midt i den afdragsfrie periode, hvis man har lyst til det. Det er bare at sige det til os, så bortfalder tillægget,« forklarer Carsten Nøddebo,

Generelt er bidragssatserne blevet skruet mest op på de helt korte flekslån såvel som afdragsfrie lån, da realkreditten er blevet pålagt at nedbringe andelen af de mest risikable lån. Det fremgår tydeligt af priseksemplerne, hvor man skal betale mellem 33.000 og 36.756 kroner om året i gebyrer for et afdragsfrit F1-lån. Til sammenligning skal man kun af med mellem 15.600 og 17.546 kroner for et fatsforrentet lån med afdrag.

Men også belåningsgraden har betydning for, hvor meget man skal betale i bidrag. Satsen stiger støt, jo tættere på den maksimale belåningsgrænse på 80 procent man er.

Og i RD har man altså valgt at skrue lidt ekstra op for gebyrerne på de mest risikable lån med høj belåning, mens kunderne bliver belønnet i form af lavere bidragssatser for at vælge lån med større sikkerhed.

Direktøren påpeger derfor, at billedet havde set anderledes ud, hvis udgangspunktet for eksemplerne havde været en belåningsgrad på 60 procent. Det bekræfter en beregning fra Mybanker.dk, hvor RD kommer ud som den næstbilligste.

Læs mere