Sommerhusejere og -købere kan se frem til billigere lån

Har du længe haft kig på det dejlige stråtækte sommerhus med den skønne beliggenhed ned til Dronningmølle Strand, så blev dine drømme i denne uge med et pennestrøg umiddelbart lidt billigere at finansiere.

Sommerhuskøbere kan nu få 75 procent af belåningen i realkreditlån. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Her gjorde politikerne det efter lang tids tilløb billigere for de danske sommerhusejere at optage lån i fritidsboliger og dermed også billigere for dem, der gerne vil have et hjem væk fra hjemmet.

Folketinget har nemlig besluttet at hæve grænsen for realkreditlån til sommerhuse fra 60 procent til 75 procent.

Ændringen betyder ifølge en analyse lavet af YouGov, at det bliver cirka 1.200 kroner billigere om måneden at finansiere et sommerhus per lånt million.

Ud af cirka 240.000 fritidshuse står der ifølge FinansDanmarks bolig­udbudsstatistik omtrent 11.500 til salg rundt om i Danmark, hvoraf to tredjedele er vest for Storebælt. De potentielle købere kan nu se frem til en billigere vej mod at blive sommerhusejere.

»Realkreditlån er typisk billigere end banklån, og dermed bliver det med den nye lovgivning ganske enkelt billigere at låne penge til og i sommerhuset,« siger Jeppe Borre, seniorøkonom i Nykredit.

Hvis man allerede ejer et sommerhus, får lovændringen den indvirkning, at det bliver muligt at tage et tillægslån til enten forbedringer af sommerhuset eller til at indfri banklån og spare på den vis.

Hos ejendomsmæglerkæden Home er der positive tilkendegivelser over for den politiske beslutning om at hæve grænsen for realkreditbelåning.

»De nye regler er længe ventet, da det har skabt en opbremsning i markedet – både hos usikre købere og sælgere af sommerhuse. Nu ved de, hvad de har at holde sig til,« skriver Mads Ellegaard, relationschef i Home, i en mail til Berlingske Business.

Nets lancerer mobilt dankort

Danskerne kan nu bruge mobilen som dankort til betaling i butikker landet over. Nets præsenterede i denne uge en ny app, som folk kan bruge, uanset hvilken bank de er kunde hos.

Det mobile dankort vil i første omgang kunne bruges i butikkerne hos to af landets største supermarkedskæder, Coop og Dansk Supermarked, som har erklæret deres fulde støtte til Nets’ løsning. Til gengæld har Danske Bank efter et langt forhandlingsforløb valgt at takke nej til at integrere det mobile dankort i den populære MobilePay-app. Dermed må 3,3 millioner MobilePay-brugere kigge langt efter den funktion.

Alternativer til realkreditten ønskes

Der er brug for konkurrence på realkreditmarkedet, lyder det fra flere fronter, og på det seneste har flere nye initiativer vakt opmærksomhed – men fagfolk tvivler på holdbarheden.

Iværksætteren Morten Lunds nylige ambition om at »sætte ild til« realkreditinstitutterne gennem initiativet 1797 er blot det seneste af flere.

Før det var det mere idealistiske Boligejernes Realkreditinstitut også kommet på banen, ligesom man sidste år så etableringen af Sifinco, der minder meget om 1797.

»Vi tager hatten af og hylder, at der er nogle, der tager initiativ på området. For vi ser et marked, der ikke rigtigt fungerer, og forbrugere, der er dybt frustrerede over situationen. Vi mangler konkurrence, men udfordringen er, at det er utroligt svært at komme ind på markedet,« siger seniorøkonom Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk.

Han bakkes op af bankekspert og seniorrådgiver ved Aalborg Universitet Lars Krull, der ser store udfordringer for nye aktører på både kapital- og distributionssiden.

UGENS TAL: Rødglødende dankort

30,8 mia. kroner handlede danskerne samlet set for med deres Dankort i marts. Det viser tal fra Nets. Det var 6,4 pct. mere end i marts sidste år. Sammenlignet med februar steg Dankort-omsætningen med 3,5 pct., hvilket ifølge privatøkonom Lotte Aggerstrøm Hansen fra Danske Bank er en stor stigning, selv når man korrigerer for, at der normalt er et langt højere forbrug i marts end i februar.

Store forskelle i hussælgeres vedholdenhed

Der er umiddelbart og måske ikke så overraskende en geografisk skævvridning i andelen af sælgere, der – efter et forsøg på at få skødet til at skifte hænder – opgiver at sælge huset. Det viser en opgørelse fra boligsiden Boliga. Det er således i bestemte kommuner i Danmark, at det oftest ender med, at sælger resignerer, og huset derfor forsvinder fra markedet uden et salg.

Af alle de boligannoncer, der i løbet af 2016 blev gjort inaktive på Boliga.dk, er det således Norddjurs Kommune, der indtager førstepladsen. Her forsvandt 39 procent af husene fra markedet uden at være blevet solgt. I Mariagerfjord Kommune var andelen af boligsalg, der blev opgivet, på 38 procent, mens det i Morsø Kommune var 33 procent.

I den anden ende af skalaen finder man ikke overraskende Frederiksberg Kommune. Her blev kun fem procent af de fjernede villaer og rækkehuse taget af markedet uden et tinglyst salg eller en genannoncering. Dernæst følger Albertslund Kommune, hvor salget kun blev opgivet for syv procent af villaerne.