Solgte sit hus gennem et lotteri

Køberen betalte blot 745 kroner for huset - sælgeren fik over syv millioner.

En østrigsk kvinde solgte huset gennem et lotteri og scorede kassen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Modelfoto: Claus Fisker

Trude Daniel er en lykkelig hussælger, selv om køberen blot betalte 99 euro eller 745 kroner for hendes 400 kvadratmeter store villa i Klagenfurt i Østrig. Villaen var vurderet til at være 830.000 euro eller 6,2 millioner kroner værd. Det skriver Associated Press.

Den østrigske kvinde havde gennem halvandet år forsøgt at sælge villaen uden held. Men da hun i stedet fandt på at sælge villaen ved et lotteri, kom der gang i sagerne. I begyndelsen af december satte hun 9.999 lodsedler til salg via internettet til 99 euro stykket, og vinderen ville få huset til prisen af en enkelt lottokupon.

I tirsdags blev Walter Eggers så vinder af lodtrækningen. Dermed fik han en millionvilla for 745 kroner, mens Trude Daniel fik 990.000 euro ind på lotteriet, og dermed fik en pæn merpris i forhold til, hvad hun forgæves havde forsøgt at sælge villaen til.

Læs også: Her vil vi helst bo