Slotsaftapning ingen garanti

For nogle år siden var der en sag, hvor kommunale embedsmænd var blevet bestukket med vin. Det blev understreget, at det

var "slotsaftappet" vin, for lige at pointere, at det ikke bare var en lille sag.



I virkelighedens verden er der ingen,

som vil kunne begrunde, at en slotsaftapning skulle være bedre, end en vin som er aftappet hos eksportøren eller importøren.

Måske endda tværtimod. Mange af vinslottene har ikke deres eget aftapningsanlæg og ringer derfor, når tid

er, til den mobile aftapper. Han kommer i noget, som kan ligne en stor campingvogn. Siderne bliver slået ned. En slange stikkes

ned i tanken til slottes vin, som suges til fyldeapparatet, der står på ladet. Handlingen sker på gårdspladsen,

og vinen er derfor slotsaftappet.

Effektiv aftapning

Det er da sikkert udmærket, men sundhedsmyndighederne i Danmark

ville få røde pletter og åndedrætbesvær, hvis de kom på inspektion. I Danmark kan en knækket

flise eller en elastik på gulvet føre til anmærkninger og trusler om lukning. Vi kan altså være drønsikre

på, at når vin aftappes herhjemme, sker det på allerbedste og mest hygiejniske måde. Det drejer sig om ca

hver tredje flasker, vi drikker. Hvis det kun var et spørgsmål om aftapningsstedet, ville man foretrække dansk

aftappet.



Generelt er det de prisbillige vine, som fyldes på flaske her i landet. Blandt andet fordi vinene i den dyre

ende traditionelt tappes på produktionsstedet. Genbrugsflasker er dyrere i indkøb end nye flasker, men man undgår

flaskeafgiften, og det betyder i sidste ende, at det er billigere.



Et af de nyeste, største og mest effektive aftapningsanlæg

i Danmark ligger i Brøndby. Det er en del af Taster Wines nye domicil. Taster Wine er det største privatejede vinfirma

i Danmark, ejet af brødrene Fritz og Ole Paustian. Selve tappehallen er stor og lys. Man ser ud på fyrretræer og

et par rækker med vinstokke.



Man fornemmer ikke, at man er midt i en industridistrikt. Når containerne med vin ankommer,

analyseres vinen på laboratoriet. Og man sammenligner med den prøve, man har købt vinen på.



Efter

godkendelsen lægges vinen på rustfri ståltanke og gøres klar til aftapning. Vinen checkes endnu engang, inden

den hældes på flaske i det fuldautomatiske anlæg. De allerede rengjorte genbrugsflasker desinficeres, og vinen aftappes

i helt sterile omgivelser. Prop, etiket, i kasse og på palet. Det hele i en hurtig og effektiv proces. Og i pinligt rene omgivelser.

Intet ligger og flyder.



Kikker man lidt rundt ser man ting, som man ikke ser "sydpå". Blandt andet store udluftningskanaler,

som skal sørger for, at der ikke er noget som helst alkohol i luften. Og springleranlæg - nogen steder i flere højder

- som på et splitsekund kan omdanne hele hallen til en regnskov. Vandet til anlægget kommer fra et flere hundrede tusinde

liter eget reservoir i kælderen. En nødvendighed fordi myndighederne har forbudt at bruge kommunevand på sagen.

Der kræves også en 80.000 kroner jerndør, så der kan lukkes forsvarligt ind til det lille smedeværksted.



Selvfølgelig

er der også en kælder. Det skal der være i et rigtigt vinfirma. I et hjørne, forsvarligt beskyttet af en

stor smedejerns port, ligger alle "slotsaftapningerne" - de kostbare Grand Cru Classé i investeringsårgangene.

Ellers er kælderen fyldt op med eksportør eller importør-aftapninger, klar til at blive sendt ud i forretningerne.



Ugens

testsmagning er både "her- og der-aftapninger". Det er aktuelle røde vine, som netop nu står og frister

ude i detailhandlen. Vi har aldrig diskuteret aftapningsformen. Det gjorde vi nu. Vi er et par stykke som kan huske den gang, det

meste blev aftappet i kældrene hos danske vinhandlere.



Det var helt klart, at nogen havde et bedre ry end andre. Hos en

af vinhandlerne var det tydeligt, at formiddagsaftapningerne var betydelig bedre end det, der blev aftappet om eftermiddagen. Der

var mange forklaringer på fænomenet. De tider er forbi.