Skyd genvej i pensionsjunglen

Langt de fleste danskere er hver eneste måned tvunget til at indbetale en ret pæn sum penge til en pensionsordning.

I stedet for at hælde sin pensionsopsparing ned i et stort, sort hul – hvor de så måske, måske ikke giver tilstrækkeligt til at gå alderdommen glad i møde, kan afkastet bringes frem i lyset ved at investere midlerne i f.eks. en 30-årig obligation. Fold sammen
Læs mere
Foto: Steffen Ortmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Men få ved, hvad de til sin tid ender med at få udbetalt – og om de får det bedre eller ringere i alderdommen på det økonomiske område. De mange penge ryger nærmest ned i et sort hul, hvor man kun kan håbe det bedste, intet fatter og heller intet selv kan bestemme.





I alle andre slags pengesager ville det være nærmest utænkeligt at opføre sig på en så godtroende måde og have så lidt styr på sagerne.

Anderledes klarhed over området kan der hurtigt komme, hvis flere danskere begynder at spare mere af deres pension op på egen hånd. Altså ved selv at købe især obligationer og aktier. Så begynder det for alvor at blive interessant og synligt, hvad der er af penge til forbrug, når pensionen begynder. Samtidig skæres store omkostninger til pensionsselskabet væk, hvilket på længere sigt vil gøre en nærmest enorm økonomisk forskel.

Lige nu kan der eksempelvis købes en 30-årig obligation, som giver fem procent om året. Det svarer til 4,25 procent i årligt afkast, når den årlige pensionsskat på 15 procent er betalt til staten. Til sammenligning får man eksempelvis kun 3,25 procent i årligt afkast hos Danica Pension på en traditionel pensionsordning. Disse 3,25 procent bliver til 2,77 procent, når den årlige skat på 15 procent er trukket fra. Men Danica trækker oven i dette også fire procent af alle indbetalinger op til 46.000 kroner, og to procent af alle indbetalinger mellem 46.000 kroner og én million. Det er en slags gebyr, som går til lønninger med videre hos Danica. Så hvis der indbetales 100.000 kroner, begynder man med kun at have 97.080 kroner på kontoen – resten går til omkostninger hos Danica.


Med det anførte årlige afkast på 2,77 procent vil disse 97.080 kroner efter 20 år vokse til 167.000 kroner, og efter 30 år til 220.000 kroner.

Men med 4,25 procent, som en ganske almindelig obligation giver, bliver de 100.000 kroner til 230.000 kroner efter 20 år, og hele 350.000 kroner efter 30 år. Der høstes med andre ord en gevinst på 130.000 kroner over 30 år, hvis man investerer selv. Er der tale om en opsparing på én million, er gevinsten ti gange så stor, og altså på voldsomme 1,3 millioner kroner.


 

Begynd med obligationer


En 30-årige obligation vil svinge ganske meget i kurs fremover, men den ender altid i kurs 100, når den udløber i 2041. Så der tabes ikke penge, sådan som det ofte sker med aktier.

Regnestykket forudsætter, at alle renter og udtrækninger af obligationer løbende geninvesteres. Det skal ske til fremtidige renter, som ingen kender i dag. Men depotrenten hos Danica Pension ændrer sig også år efter år og vil gå op og ned i takt med rentens udsving.

Alternativet til at få en fast depotrente er såkaldte markedsrenteprodukter, som vil svinge i takt med udviklingen på de finansielle markeder, men også her er omkostningerne høje, hvis man ikke selv tager fat.


Men starter man på denne måde med at købe lidt obligationer på egen hånd, så bliver det hurtigt interessant også at købe lidt aktier. Her skal man gå efter de store solide selskaber, og se helt væk fra tilfældige kursudsving fra dag til dag, eftersom der er tale om meget langsigtet opsparing. Man kan samtidig med fordel vælge den strategi, at købe lidt aktier, når der er penge på kontoen, og aldrig sælge noget, før pengene skal bruges. Så sparer man kurtage og undgår at blive fristet til at købe og sælge for meget.

Bringer de ekstra aktier i depotet det årlige afkast op på f.eks. seks procent, begynder der virkelig at ske noget. Så vil man nemlig efter 20 år stå med 320.000 kroner og efter 30 år med 575.000 kroner for hver 100.000 kroner, der er tale om. Det begynder med andre ord virkelig at kaste penge af sig, hvis afkastet bare stiger en smule, og omkostningerne holdes nede.


Man behøver ikke spare hele sin pension op på denne måde. Men kan begynde i det små og eksempelvis med de penge, som mange sparer op privat alligevel ved siden af deres arbejdsgiverbetalte ordning. Med tiden kan man så gå videre, hvis erfaringerne er gode. Fremgangsmåden er ganske enkel. Man opretter en helt almindelig konto i en bank, hvor ens pensionspenge indbetales.

Herfra kan man så via ens netbank i fred og ro hjemme i dagligstuen løbende købe lidt obligationer og aktier. Start med en god portion obligationer, før aktierne kommer ind i billedet, og tænk samtidig på, at hele pensionsopsparingen ikke skal bruges den dag, hvor pensionen begynder, sådan som det ellers ofte fremstilles.

Går man på pension som 65-årig, kan de fleste se frem til at leve mindst 20 år mere, så det er en meget langsigtet opsparing over 35 til 40 år, der er tale om, selv hvis man er i nærheden af de 50 år.


 

Få klarhed og overblik


Sparer man op på egen hånd, så bliver de helt uforståelige livrenter og mørklagte depoter fra pensionsselskabet pludselig erstattet af noget nærværende og interessant, som de fleste kan fatte. Klarhed og overblik afløser en tåge af omkostninger, gebyrer, honorarer, kurtage, ændringsomkostninger og meget andet hos pensionsselskabet.

Pensionen går pludselig hen over bliver interessant. I dag er mange pensioner så indviklede, at de nærmest kræver en længerevarende uddannelse inden for området, hvis de skal forstås til bunds.

Samlet er det derfor umuligt for almindelige mennesker at finde ud af, om de har en god, eller knap så god ordning, der er konkurrencedygtig. Mange går derfor glip af store formuer, fordi de ikke selv tager fat og gør bare en lille smule af arbejdet selv.