Det er fristende for mange danskere at sende formuen på autopilot og bare lade bankerne stå for at pleje den. Så fristende, at cirka halvdelen af vores samlede formue nu forvaltes på denne måde. Men det er også fristende for bankerne, som alle tilbyder en eller anden form for formueforvaltning – typisk kaldet porteføljepleje. Bankerne har nemlig typisk bygget produktet op, så de forskellige afdelinger i banken handler med hinanden og alle tjener penge på kunden.

Set udefra virker den synlige pris for kunderne ganske rimelig, påpeger en række økonomiske rådgivere. Men under overfladen ligger der omkostninger på fire-frem gange så høje beløb, som den pris, der står på forsiden.

Populært sagt kan man sige, at kunden ser prisen på det første lag, nemlig aftalen om porteføljeplejen. Men herunder ligger der yderligere to lag, før kundens penge reelt når ned til de værdipapirer, aktier og obligationer, der skal generere afkastet til opsparingen.

»Det er i min og investorernes verden en dårligdom at investere ned i tre lag med investeringsforeninger, der investerer i investeringsforeninger – primært af den grund at det bliver uigennemskueligt for kunderne,« siger direktør i Secure Fondsmæglerselskab Jan Grænge.

En del højere

Problemet kan illustreres med et eksempel på en blandet, forvaltet opsparing med lige dele aktier og obligationer. De er typisk i andet lag placeret i en lang række af bankens egne investeringsforeninger samt nogle enkeltpapirer. Men de samlede omkostninger kan for en opsparing på 300.000 kr. udgøre over 7.000 kr. årligt. Kunden ser typisk kun en overfladisk omkostningsprocent på typisk 0,56 pct. svarende til lidt over 1.600 kr. i det her tilfælde.

Hans Peter Christensen, direktør i rådgivningsfirmaet Uvildige.dk, bekræfter problemet.

»Kunderne betaler gebyrer i tre lag ved porteføljeaftaler. Det direkte plejehonorar er det, som kunderne opdager, og det, der fokuseres på, når kunderne får oplyst priser. Men derudover er der ÅOP (årlige omkostninger i procent, red.) i de investeringsforeninger, som bliver brugt i porteføljeplejeaftalen. Endelig er der handlesomkostninger nævnt som kurtage og spread, når der handles med papirerne i aftalen. Dem kender kunderne ikke,« siger han.

Ifølge Hans Peter Christensen er det typisk de mindste kunder, der betaler mest i plejeaftaler.

Chefanalytiker Nikolaj Holdt Mikkelsen fra Morningstar bakker op om kritikken.

»Jeg genkender billedet af, at langt fra alle omkostningslag altid er lige tydelige for investorerne. Ofte præsenteres kunden måske kun for en fjerdedel eller en femtedel af de samlede omkostninger. Alle omkostninger – uden undtagelse – bør naturligvis inkluderes, så kunden får et retvisende billede af de reelle omkostninger,« siger han.

Langt fra den virkelige verden

En del af de store indtægter til bankerne under overfladen skyldes, at bankerne ifølge flere kilder omlægger kundernes investeringer ofte.

»Vi ved fra de kunder, vi har fået, at porteføljerne ofte omsættes med jævnlig handelsaktivitet. Den aktivitet ligger ofte meget langt fra det grundlag, man beregner ÅOP på, da den forudsætter, at man ikke handler i syv år. Det er meget langt fra den virkelige verden,« siger Jan Grænge.

Flere vurderer, at det typiske danske investeringsforeningsbevis handles en gang om året. Og i de store forvaltningsprodukter genererer det store indtægter for bankerne. Således viser tal fra Morningstar, at en større omlægning blev foretaget i Danske Banks porteføljeprodukt Flexinvest i juli. Knap 18 mia. kr. blev handlet, hvilket resulterede i handelsomkostninger i størrelsesordenen 49 mio. kr. baseret på fondenes respektive indtrædelses- og udtrædelsesomkostninger.

Danske Capital godt tilfreds med sig selv

I Danske Capital oplyser underdirektør Robert Mikkelstrup, at banken i sin opgørelse over omkostninger regner med fem år mellem hver omlægning af kundens opsparing. Han er selv godt tilfreds med bankens opgørelse af de samlede omkostninger.

»Produktet er meget efterspurgt, og vi har ikke oplevet, at kunderne har været utilfredse med den information, der gives om omkostningerne. Når det så er sagt, så ser vi løbende på, om der er ting, vi kan gøre anderledes for at sikre endnu bedre information til vores kunder. Det gælder også i forhold til, hvordan vi viser de samlede omkostninger, der er forbundet med vores produkter. Så det er bestemt noget, vi kigger på,« skriver han i en skriftlig kommentar.

Nordea afviser

I Nordea afviser Anne Buchardt, chef for opsparing og pension, blankt, at banken kører med skjulte omkostninger.

»I Nordea tilbyder vi en porteføljeplejeaftale, hvor alle omkostninger er indeholdt i ÅOP i investeringsforeningerne. Det samlede ÅOP oplyses tydeligt både i forbindelse med indgåelse af aftalen og i den årlige depotoversigt, som kunderne modtager. Det er med andre ord helt klart og tydeligt, hvad kunden betaler. I Nordea har vi ikke yderligere gebyrer, og der er heller ikke kurtage, når kunden går ind i aftalen, eller når der foretages ændringer mellem de enkelte investeringsbeviser,« hedder det i et skrifteligt svar fra Nordea.