Skjult gebyr for pensionsopsparing

Hvis du synes, at der er lige lovligt lidt tilbage af dine pensionsindbetalinger, når du ser på din opgørelse, så er det måske ikke så mærkeligt.

Pensionsselskabet betaler for formueforvaltningen hos investeringsforeningen - som ofte er i samme koncern. Pengene havner derfor i de samme lommer. Det står bare sjældent på kontoudtoget, at der er betalt et ekstra gebyr. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Colourbox
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

For du betaler ikke bare de gebyrer, som pensionsselskabet oplyser på deres prisskilt. Du betaler også til de investeringsforeninger og fonde, som pensionsselskaberne har sat til at få pengene til at yngle, skriver Søndagsavisen.

Du betaler altså gebyrer to steder. Det opdager du bare ikke, fordi betalingen til investeringsforeningen er skjult i afkastet. Ellers sagt med andre ord: Du får bare et mindre afkast, end du ellers ville have fået.

»Pensionsselskabet glemmer at fortælle, at du betaler gebyrer begge steder. Det er altså dobbelt op. Samtidig skal du huske på, at pensionsselskab og investeringsforening ofte er en del af den samme koncern, så pengene havner i de samme lommer,« siger Claus Silfverberg, direktør i rådgivningsfirmaet Prisas.

Det skjulte gebyr har størst betydning i de såkaldte markedsrenteprodukter, herunder de udbredte unit link ordninger. Her nupper investeringsforeningen typisk godt én procent af saldoen. Det lyder ikke af så meget, men selv på en beskeden indbetaling på 2.000 kr. om måneden bliver det til over en kvart million nutidskroner set over et opsparingsforløb på 37 år.

Og det er vel at mærke oven i de store gebyrer, som du betaler direkte til pensionsselskabet.

Vicedirektør Carsten Andersen, Forsikring & Pension, erkender, at selskaberne har et problem.

»Det er helt rigtigt, at kunden ikke i dag får oplyst disse omkostninger direkte. De er skjult i afkastet«.

Carsten Andersen lover dog, at der er forbedringer på vej.

»Branchen har allerede besluttet, at disse oplysninger skal frem i lyset. Senest i løbet af 2010,« siger han.

Til gengæld mener han ikke, at man kan sige, at kunderne betaler to gange.

»Når selskaberne bruger eksterne forvaltere, så er det fordi, at det er mest effektivt. Der ville jo også være en omkostning, hvis de gjorde det selv«.