Skattesmæk af fiktiv husleje

Et forældrekøb udløste stor beskatning, fordi lejeloven og skattereglerne for forældrekøb ikke spiller sammen.

Foto: Arkivfoto: Andreas Szlavik / Scanpix. "Den uforståelige beskatning består i, at selv om selskabet rent faktisk opkræver en markedsleje, beskattes faderen af en leje, som hverken han eller selskabet har modtaget." siger partner i Deloitte Per Randrup Mikkelsen.
Læs mere
Fold sammen

Værsgo at betale skat af penge du aldrig har fået. Mere præcist af 75.000 kr. over tre år. Det blev resultatet for en skatteyder, fordi han ved et forældrekøb af en ejerlejlighed blev mast mellem lejeloven og skattereglerne på området.

Vedkommende havde købt en lejlighed på 57 m2 i 2000 til 670.000 kr. Han lagde lejligheden over i et selskab og lejede den ud til sin søn til en månedlig husleje på 2.350 kr. Det svarer nogenlunde til det beløb, han måtte tage for Huslejenævnet. Og skulle han holde lejeloven, måtte han ikke sætte lejen op.

Alligevel var lejen ikke høj nok for Skat. Skat gik ind og satte en højere værdi af lejligheden og forhøjede faderens personlige indkomst med 29.320 kr. i 2002, 30.031 kr. i 2003 og 13.109 kr. i 2004.

”Den uforståelige beskatning består i, at selv om selskabet rent faktisk opkræver en markedsleje, beskattes faderen af en leje, som hverken han eller selskabet har modtaget. Faderen skal altså have penge op af lommen, fordi hans selskab lejer lejligheden ud til markedsleje,” siger partner i Deloitte Per Randrup Mikkelsen.

"Det groteske er, at faderen ikke kan sætte lejen op til det beløb, han bliver beskattet af, fordi lejelovgivningen sætter en grænse for, hvor høj en husleje en udlejer må tage. Faderen er fanget mellem lejelovgivningens regler og skattelovgivningens regler,” siger Per Randrup Mikkelsen.

Knap så forståeligt

Deloitte påpeger, at Skat godt er klar over problemet. I en nylig afgørelse fra Landsskatteretten bliver det fastslået, at ”det forhold, at lejen ifølge lejekontrakten antages at ligge på niveau med markedslejen, kan ikke tillægges selvstændig betydning, da der er særskilt hjemmel til beskatning”.

Per Randrup Mikkelsen fremhæver, at hvis faderens selskab udlejer lejligheden til sønnen eller datterens ven eller veninde, så vil faderen ikke blive beskattet, selv om han kun tog markedslejen.

”Det er forståeligt, at en søn eller en datter ikke skal favoriseres skattemæssigt. Omvendt er det knap så forståeligt, at børnene ikke skal have de samme muligheder som andre på grund af skatteforhold. En retstilstand, hvor den enkelte lovlydige borger kommer i klemme mellem to sæt lovgivning kan medvirke til at underminere den generelle respekt for lovgivningen herhjemme,” siger Per Randrup Mikkelsen.