Skatteregel giver ulogisk skattehop

Gennemsnitslønnen for danskere med fuldtidsarbejde nåede sidste år et niveau, hvor den grønne check bliver gradvist aftrappet. Det betyder, at skat på den sidst tjente krone reelt steg voldsomt for gennemsnitslønmodtageren.

Gennemsnitslønnen for danskere med fuldtidsarbejde nåede sidste år et niveau, hvor den grønne check bliver gradvist aftrappet. Det betyder, at skat på den sidst tjente krone reelt steg voldsomt for gennemsnitslønmod-tageren. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Fisker

Selv om lavere indkomstskatter længe har været et centralt emne i den landspolitiske debat, hoppede skattesatsen på den sidst tjente krone voldsomt i vejret sidste år for den gennemsnitlige danske lønmodtager.

Den gennemsnitlige løn for en fuldtidsbeskæftiget dansker oversteg nemlig sidste år den grænse, hvor aftrapningen af den såkaldte grønne check begynder. Det betyder, ifølge hidtil oversete tal fra OECD, at den reelle skat på den sidst tjente krone steg fra 42,3 procent i 2012 til hele 49,4 procent i 2013 for en typisk fuldtidsbeskæftiget, dansk lønmodtager.

Forklaringen er, at den grønne check gradvist bliver trappet ned, når årslønnen før skat og AM-bidrag overstiger 395.000 kr. Det har i praksis samme effekt som en stigende marginalskat.

En særlig kuriositet er det, at den reelle skat på den sidst tjente krone falder igen, når årsindkomsten før skat og AM-bidrag overstiger ca. 420.000 kr.

Her er den grønne check faset helt ud, og yderligere lønkroner bliver derefter ikke modregnet med bestemte ydelser. I praksis svarer det til, at den reelle skattesats på den sidst tjente krone falder fra 49,4 til 42,3 procent, når årslønnen ryger op over 420.000 kr. Først når man rammer ind i topskatten, stiger skattesatsen igen.

»Aftrapningen af de indkomstafhængige ydelser betyder, at marginalskatten tager nogle ulogiske og ret markante hop, når lønnen rammer bestemte niveauer. OECDs tal om beskatning synliggør en stor absurditet i det danske skattesystem,« siger skattepolitisk chef i Dansk Erhverv, Jacob Ravn.

Den grønne check blev indført i 2010 for at kompensere lav- og mellemindkomstgrupperne for højere energi- og miljøafgifter. Det er et beløb, der automatisk bliver regnet med på forskudsopgørelsen, og automatisk bliver aftrappet, når indkomsten stiger.

Et andet eksempel på en indkomstafhængig ydelse er børnechecken, der ved den seneste skattereform blev lavet om, og nu bliver trappet delvist ned, når årsindkomsten før skat og AM-bidrag overstiger 745.000 kr.

Økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, Bo Sandemann Rasmussen, kalder det uforklarligt, at skatten på den sidst tjente krone er særligt høj i lønintervallet 395.000 til 420.000 kr.

»Det er meget svært at argumentere for, hvorfor man skal have så høj marginalskat for lige netop det sted i indkomstskalaen. Aftrapningen af den grønne check er ikke afstemt med resten af skattesystemet. Man kender også problematikken fra andre lande, hvor man f.eks. udfaser beskæftigelsesfradraget, når lønnen rammer et bestemt niveau,« siger han.

Bo Sandemann Rasmussen kalder det uhensigtsmæssigt, men han vurderer dog ikke, at det har den store realøkonomiske effekt.

»Et pludseligt hop i marginalskatten kan som udgangspunkt påvirke incitamentet for at arbejde mere for den gruppe, der kan blive påvirket. Men man kan omvendt forestille sig, at mange danskere ikke lige tænker over, om de rammer et løninterval, hvor den grønne check bliver aftrappet. Den ligger måske lidt skjult i skattesystemet for de fleste,« siger han.

I forbindelse med forårets forhandlinger om en ny vækstplan blev regeringen og Venstre enige om fremover at skære i den grønne check, men man afviste enhver tanke om at fjerne den helt.

I Dansk Erhverv og flere andre erhvervsorganisationer støtter man reduktionen af checken, men her undrer man sig over, at man ikke tog skridtet fuldt ud for at skaffe finansiering til skattelettelser. I stedet fandt regeringen og Venstre også noget af finansieringen til vækstplanen ved at hæve bundskatten.

Socialdemokraternes skatteordfører, Thomas Jensen, fastslår, at regeringen ikke ønsker at fjerne den grønne check for at bruge pengene på generelle skattelettelser.

»Den grønne check sikrer lav- og mellemindkomstgrupper en kompensation for stigende energiomkostninger. Det er klart, at det påvirker marginalskatten i det interval, hvor checken aftrappes, men det er stadig en fornuftig støtte til lav- og mellemindkomstgrupperne,« siger han.

Venstres skatteordfører, Torsten Schack, understreger ligeledes, at partiet »ikke har noget konkret forslag om at afskaffe den grønne check.«

Dansk Erhverv skønner efter at have set nærmere på tallene, at mindst 110.000 lønmodtagere bliver ramt af aftrapningen af den grønne check og derfor har særlig høj skat på den sidst tjente krone.