Skattereform vil aflive kapitalpensioner

Engang var kapitalpensioner det helt store hit herhjemme, men så blev skattefordelen mindre og mindre - nu vil regeringen tage livet helt af kapitalpensionerne.

Med en kapitalpension har pensionister hidtil skullet betale skat, når pengene hæves. Nu lægger skattereformen op til, at man i stedet betaler skat allerede, når pengene sættes ind. På billedet hjælper en gruppe pensionister med at lave mad til skoleelever på Langhøjskolen i Struer. Arkivfoto: Johan Gadegaard Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Regeringen vil med sin nye skattereform tage livet af de engang så populære kapitalpensioner. I stedet skal der skabes en helt ny pensionstype, som man årligt kan skyde 27.600 kroner ind på, men som ikke giver fradrag i skatten. Til gengæld er udbetalingen så også skattefri.

Alle de op mod en million danskere, som i dag har en kapitalpension, får også et tilbud, der umiddelbart godt kan se ret fristende ud. De tilbydes nemlig med skattereformen at betale en afgift på 37,3 pct. her og nu og ikke de 40 pct., de ellers skal betale senere, når ordningen hæves. På den måde får staten ekstra penge i kassen, og danskere med kapitalpensioner får til gengæld en pension, som er skattefri ved udbetaling. Det er så meget som ti mia. kroner, regeringen skønner, at de kan få i kassen på den måde.

»Tilbuddet er rigtig godt,« siger Jørgen Svendsen, der ejer firmaet Sejer & Svendsen, som rådgiver om pensioner.

Han peger således på, at folk fortsat kun skal betale 15 pct. i skat af afkastet og ikke den langt højere indkomstskat, som tilfældet er på fri opsparing.

Banker tjener på kapitalpensioner

»De fleste kapitalpensioner står i meget dyre puljer hos bankerne, hvor omkostningerne er høje. Det vil sige, at staten også på denne måde betaler høje omkostninger til bankerne for at få passet den del af pensionsformuen, som er deres,« siger Jørgen Svendsen.

Han tilføjer, at bankerne gennem mange år har haft store indtægter fra kapitalpensioner, fordi omkostningerne er meget høje.

»Det er op mod 1.000 mia. kroner, danskerne har sparet op på kapitalpensioner. Så det er store summer, der er tale om, og som staten i givet fald kan få i indtægt, hvis mange hæver dem nu. For den enkelte pensionskunde betyder det dog ikke noget, om skatten betales nu eller senere. De får det samme til sin tid og sparer så tæt ved tre pct. i afgift nu,« siger han.

Pensionsbranchen er bekymret

Men pensionsbranchen, som tjener stort på kapitalpensioner, er selvsagt mindre begejstrede for regeringens planer.

Direktør for public affairs hos PFA Pension Thomas Torp kalder således forslaget for bekymrende.

»Straksbeskatning af kapitalpensioner vil give ekstra penge i statskassen her og nu. Men på sigt kommer der til at mangle de samme skatteindtægter, når der er allerstørst behov for dem, og de store årgange skal på pension,« siger han.

Regeringen lægger også op til, at den højere grænse for topskat ikke skal gælde for pensionister, ligesom en større del af folkepensionen skal gøres afhængig af, hvor meget man selv har sparet op til pension. Det skal ske ved at gøre folkepensionens grundbeløb mindre, mens den indkomstafhængige del af folkepensionen, der kaldes pensionstillægget, bliver større.

På den måde vil langt flere end hidtil få trappet deres folkepension ned. Aftrapningen begynder i dag ved indtægter fra egen pension på 64.300 kroner årligt.