Skattens historie i Danmark

Fra hartkornsskat til topskat - fra Christian V over Mogens Glistup til Poul Nyrup Rasmussen.

Mogens Glistrup i gyngen i swimmingpoolen - han var en utrættelig forkæmper for lavere skat. Det kostede ham personligt en tur i fængsel. Fold sammen
Læs mere
Foto: Arkivfoto: John Stæhr

Skattens historie i Danmark går langt tilbage. Allerede i middelalderen opkrævede godsejere skatter af de lokale bønder ofte i form af naturalier som eksempelvis korn.
I midten af 1600-tallet havde staten alvorlige finansproblemer. Man besluttede derfor at indføre skat på al jord, den såkaldte hartkornsskat. For at skaffe et beskatningsgrundlag lod Christian V fra 1681-1682 enhver gårds agerjord i hele kongeriget opmåle. Ejerne skulle herefter betale hartkornsskat efter den kvalitetsbedømmelse, deres jord havde fået.
De tidligste indirekte skatter var afgifter i forbindelse med salg af varer. Fra slutningen af 1600-tallet til midten af 1800-tallet skulle bønnerne ved byporten betale en afgift ved indførelse af varer til byerne.
Den var i højeste grad generende, og der går utallige historier om, hvordan folk snød betjentene.
Næste side: En milepæl i dansk skattehistorie

Skattereformen i 1903 står som en milepæl i dansk skattehistorie. Inden 1903 var der forskellige skatteregler afhængig af, om man boede på landet eller i byen. Derfor ønskede man en omfordeling, så skattebetalingen blev mere jævnt fordelt.
Det mundede ud i en lov, der indførte den indkomst- og formuebeskatning, som stadig danner grundlag for den måde, man betaler skat på i dag. Det var også med denne reform, at selvangivelsen gjorde sin indtog på den danske skattescene.
Indkomstskatten har i sin relativt korte levetid gennemgået adskillige reguleringer. I 1903 blev den fastsat efter en progressiv skala med 2,5 procent af indkomsten som højeste sats. I 1912 blev den maksimale indkomstskat ændret til 5 procent. Under første verdenskrig kom den op på 14,5 procent, og i 1919 tog den endnu et spring til 25 procent for de højeste personlige indkomster. 2. Verdenskrig gav på ny anledning til at revidere skatteskalaen. Nu skulle de højeste indkomster betale 50 procent til staten. I dag lyder loftet på 59 procent.
Inden 1903 havde kommuner allerede opkrævet skat af borgerne. Det var først i 1930erne, da staten udvidede det udgiftskrævende sociale område, at statsskatten overhalede kommuneskatten som den væsentligste udgiftspost for borgerne.
Næste side: Glistrup og kildeskatten

1969 blev kildeskatten indført. Det betød, at indkomsten blev beskattet hos arbejdsgiveren, og at man skulle betale skat, samtidig med at man fik sin løn. Før kildeskatten fik borgeren hele sin løn udbetalt og betalte sin skat bagudrettet. Der betaltes altså skat af det, man havde tjent året forinden. Det nye system betød store ændringer. For at skattemedarbejderen skulle kunne administrere systemet, var det fx nødvendigt med et landsdækkende centralt personregister. Derfor blev CPR-registret indført i 1968.
Mogens Glistrup satte for alvor skattepolitikken på dagsordenen, da han en lørdag aften i 1971 på nationalt TV kaldte det for umoralsk at betale skat, hvorefter han fremviste en trækprocent på 0. I samme moment sammenlignede Glistrup skattesnydere med krigstidens sabotører, »begge levede livet farligt, men handlede til samfundets gavn«, lød det fra den uforlignelige bornholmer. Med sin handling ramte Glistrup et blødt punkt hos mange skattetrætte danskere og satte for alvor gang i den offentlige debat om det danske skattetryk.  
Under en socialdemokratisk ledet regering med Poul Nyrup (S) i spidsen vedtog Folketinget i 1995 at ophæve formueskatten. Efter en langsom nedtrapning blev formueskatten, som efterhånden havde 94 år på bagen, endeligt afskaffet i 1997.
Næste side: Danmark på "førstepladsen"

Tal fra Danmarks Statistik viser, at det samlede skattetryk i Danmark. Målt i procent af BNP, trods skiftende regeringer har ligget på et meget stabilt niveau siden midten af firserne. Under Poul Schlüters Firkløverregering i 1985 lå skattetrykket på 49,1 procent, mens det i 1995 under Poul Nyrup lå på 49,8 procent.
Under Fogh har trykket også ligget og svinget mellem 48 og 50 procent. Går vi tilbage til 1970erne lå skattetrykket dog nede på 42,5 procent i 1973 og rundede først i 1979 de 44 procent. Tilbage i slutningen af 1940erne var skattetrykket sågar helt nede på 22,9 procent.
De nyeste tal over det samlede skatteprovenu i OECD-landene har Danmark på førstepladsen med 48,9 procent tæt forfulgt af vores svenske broderfolk på 48,2 procent. På tredjepladsen finder vi Belgien, der nøjes med et skattetryk på 44,4 procent. Vi skal altså tilbage til slutningen af 1970erne for at finde et lignende skattetryk i Danmark. Det skal dog bemærkes, at disse tal ikke siger noget om borgernes udbytte af skattetrykket.
De seneste 20 år er skattesystemet i Danmark flere gange blevet lavet om på afgørende vis. Første store reform kom i 1987 lige efter kartoffelkuren. Siden fulgte Poul Nyrup (S) efter med sin kickstart i 1994 og med pinsepakken i 1999. Derefter var det Anders Fogh Rasmussens (V) tur til at ændre på skatten, hvilket skete med forårspakken fra 2004.
Og nu gør VK-regeringen sig så klar til at skrive endnu et kapitel i den danske skattehistorie.