Skatten falder for de fleste i 2014

Der bliver lidt flere penge til forbrug til næste år som følge af lavere skatter. Det er folk med arbejde, og som betaler topskat, der får en økonomisk gevinst som følge af dette.

Danskere med høje indkomster kommer til at nyde godt af skattereformen, der træder i kraft fra næste år. Men er der store lån i boligen og dermed høje renteudgifter, bliver gevinsten udhulet, fordi rentefradraget samtidig sænkes. Foto: Søren Bidstrup
Læs mere
Fold sammen

Skatten vil falde lidt til næste år for alle danskere, som har et arbejde. Det er skattereformen fra 2012, som øger både jobfradraget og grænsen for, hvornår der skal betales topskat.

Det vil samlet set udløse en skattelettelse på højst 4.453 kroner årligt, eller 371 kroner om måneden for alle med arbejde, der har en indkomst på 449.100 kroner, efter arbejdsmarkedsbidraget er trukket.

Ses der på indkomsten, før arbejdsmarkedsbidraget er trukket fra, skal den til næste år op på 488.152 kroner eller tæt ved 40.700 kroner om måneden, før man skal betale topskat og får den maksimale skattelettelse.

Tjener man mindre end dette, bliver skattelettelsen mindre, og har man eksempelvis en indkomst på 20.000 kroner om måneden, så er der kun udsigt til et samlet fald i indkomstskatten på 54 kroner i hele 2014, hvilket er mindre end fem kroner om måneden. Er man uden arbejde, som pensionist eller ledig, er der slet ingen skattelettelse at glæde sig til. Énlige forsørgere, som modtager ekstra børnetilskud, får dog til næste år et ekstra jobfradrag på 8.600 kroner, hvilket svarer til 2.640 kroner efter skat årligt eller 220 kroner om måneden, hvis de har et arbejde og betaler arbejdsmarkedsbidrag.

En del af skattelettelsen næste år kommer fra jobfradraget, som hæves fra højst 22.300 kroner i år til højst 23.800 kroner fra næste år.

Det lyder måske umiddelbart af meget, men jobfradraget er et såkaldt ligningsmæssigt fradrag, hvis skatteværdi er langt lavere. Det er tilmed sådan, at skatteværdien af alle de ligningsmæssige fradrag, herunder også rentefradraget, løbende trappes ned fra tidligere 33 til 25 procent frem mod 2019. Fra og med til næste år vil dykket gå fra 32 til 31 procent i en gennemsnitlig kommune. Det spiser lidt af fordelen ved det højere jobfradrag op, hvorfor der højst kan spares 237 kroner på det øgede jobfradrag til næste år.

Skatteværdien af rentefradraget falder også, men det gælder kun for store renteudgifter, der er på over 50.000 kroner årligt for enlige og 100.000 kroner for ægtepar. I og med at renten for tiden er meget lav, så er det ikke voldsomt mange, som skal betale mere i skat som følge af dette.

Søren Bech, der er skatteekspert og partner hos Pricewaterhousecoopers (PWC) siger, at det fald i skatten, der er udsigt til næste år, er mindre, end hvad der blev givet ved indgangen til 2013.

»Et ægtepar, hvor begge betaler topskat, skal til næste år betale omkring 8.800 kroner mindre i skat end i år. Men ved indgangen til 2013 var den højst mulige skattelettelse på omkring 11.000 kroner for de ægtepar, som fik mest,« siger Søren Bech.

Fra næste år indføres der også en indkomstaftrapning af børnechecken. Den trappes ned for personer, der tjener mere end 700.000 kroner årligt, hvilket er det samme som, at denne gruppe får en højere marginalskat og lille ekstra topskat.