Skatteministeren: Virksomhederne overdriver

Efter flere ugers skarp kritik af grundlaget for de nye skatteregler for udstationerede danskere går skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) nu for alvor til modangreb på de mange kritikere.

Skatteminister Thor Möger Pedersen Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Debatten er kørt af sporet. Virksomhederne overdriver problemerne. Og der er intet grundlag for at hævde, at udstationerede danskere skaber flere afledte job end medarbejdere i Danmark.

Meldingen kommer fra skatteminister Thor Möger Pedersen (SF), der efter flere ugers voldsom kritik fra erhvervslivet nu for alvor går ind i debatten om, hvordan de nye regler påvirker statens forventede indtægter.

»I øjeblikket overskygges hele den politiske diskussion af meget kreative beregninger, som bl.a. Dansk Byggeri har været fremme med. Men vi benytter nøjagtigt de samme regnemetoder, der har været gældende i mange år, når vi har vurderet konsekvenserne af reglerne. Jeg synes faktisk, at flere virksomheder og organisationer maler fanden på væggen,« siger Thor Möger Pedersen.

I et debatindlæg i Berlingske i dag slår skatteministeren tilbage på de mange kritikere af de nye regler. Det sker, efter at både revisorer, erhvervsorganisationer og økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen har vurderet over for Berlingske, at ændringen af reglerne formentlig vil give et tab for statskassen - og ikke et provenu på 265 mio. kroner, som Skatteministeriet forudsætter.

»Jeg vil godt understrege, at økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen anvendte de samme beregningsmetoder, da han sad i Skattekommissionen. Derfor har jeg den appel, at debatten om hidtil bredt anerkendte beregningsmetoder kommer i baggrunden, så vi i stedet kan tage den politiske diskussion,« siger Thor Möger Pedersen.

Men den politiske diskussion afhænger vel også af det forventede provenu fra skatte-ændringen?

»Jo, men derfor har jeg behov for at slå 100 procent fast, at provenuberegningerne følger de præcis samme regnemetoder som alle andre forslag fra skattereformen.«

Men i dette tilfælde handler uenighederne jo om nogle specifikke problemstillinger for udstationerede, der er vanskelige at overføre til helt andre skattepolitiske problemstillinger ?

»Denne regel er blevet underkastet en adfærdsvurdering ligesom alle andre skatteændringer. På den ene side mister vi indtægter på 50 mio. kroner på grund af ændret adfærd, men vi får ikke desto mindre en samlet gevinst på 265 mio. kroner.«

I Berlingske fortalte 18 store virksomheder forleden, at de i gennemsnit vil droppe 70 procent af de danske udstationeringer. Er det en bekymrende melding?

»Jeg forstår godt, at de svarer, som de gør. Virksomhederne i Berlingskes rundspørge har en åbenlys interesse i at overdrive problemet. Men jeg har omvendt ingen interesse i at underdrive problemet. Hvis regnestykket skulle vise sig at være forkert, skal vi jo selv finde pengene senere.«

Et springende punkt er, hvor mange job i Danmark, som de udstationerede danskere skaber som afledte effekter. Dansk Byggeris beregninger tager f.eks. udgangspunkt i, at hver udstationeret dansker skaber beskæftigelse til 2,25 personer i Danmark. Er du uenig i den forudsætning?

»Jeg savner dokumentation for, at man kun skaber arbejdspladser ved at arbejde i udlandet. Hvis en ingeniør fremover i stedet vil arbejde i Danmark, arbejder vedkommende jo fortsat i et højproduktivt erhverv, der genererer nye arbejdspladser.«

Så du mener ikke, at udstationeringer fører til flere afledte job, end hvis medarbejderen var blevet hjemme?

»Hvis flere af de højtuddannede medarbejdere bliver hjemme, vil det øgede arbejdsudbud i Danmark blive modsvaret af en stigende efterspørgsel på hjemlig arbejdskraft. Hermed vil det formentlig generere samme antal afledte arbejdspladser. Man skal passe på med at sige, at en dansk ingeniør er mindre værd i Danmark end i udlandet. Det har jeg ikke set et fagligt belæg for at påstå.«

Mange fremhæver, at udstationeringer kan skabe værdifulde udenlandske kontakter og nyttig viden om udenlandske kunders behov, som en hjemlig ansat ikke ville få. Hvad siger du til det argument?

»En dygtig udsendt ingeniør vil forhåbentlig generere danske arbejdspladser. Men det gør han eller hun tilsvarende herhjemme. Det er bl.a. uddannelsen og det erhverv, som man er ansat i, der har betydning.«

Både revisorer, erhvervsorganisationer, virksomheder og flere økonomer mener, at ministeriets provenuberegninger er misvisende. Gør de mange kritikere indtryk på dig?

»Mit ærinde har været at få diskussionen tilbage til det politiske. Regeringen er bestemt ikke modstander af udstationeringer. Men spørgsmålet er, om det er fornuftigt at give lukrativ skatterabat, der betyder, at ingeniøren i Abu Dhabi skal slippe billigere i skat end ingeniøren i Albertslund.

Jeg vil dog godt understrege, at vi følger det tæt. Jeg er ikke immun over for argumenter, og hvis lovgivningen viser sig at have en anden effekt, må vi tage affære. Men det skal ske på et solidt grundlag.«