Skattegrænser låses fast næste år

Det kommer til at koste danskerne dyrt, at regeringen i sit nye skatteudspil fastlåser alle beløbsgrænser i ét år. Grænsen for, hvornår man eksempelvis skal betale topskat, stiger ikke, sådan som det ellers er sket fast år efter år.

Der er skattelettelser på vej til de fleste danskere næste år, men en fastfrysning af beløbsgrænser trækker i den modsatte retning. Fold sammen
Læs mere
Foto: Arkivfoto: Keld Navntoft

Alle de beløbsgrænser i det danske skattesystem, som normalt stiger lidt hver eneste år, fryses fast fra 2009 til 2010. Det er en hidtil overset del af den nye skattereform.

At skatten på almindelige indkomster sænkes lidt fra og med næste år, ved de fleste efterhånden. Det er der i hvert fald gjort stor reklame for af de tre politiske partier, der stod bag den såkaldte »forårspakke 2.0.«

Men at en del af pengene suges op igen andre steder, er der ikke snakket ret meget om, og et af de steder, som skatteminister Kristian Jensen (V) retter sit sugerør mod for at hente flere milliarder kroner, er en fastfrysning af alle beløbsgrænser i ét år.

Eksempelvis steg grænsen for, hvornår der skal betales topskat, fra 335.800 kroner til 347.200 fra 2008 til 2009.

Det svarer til en stigning på 11.400 kroner, eller 3,4 procent. Eftersom topskatten er på 15 procent, svarer det til en »besparelse« på 1.710 kroner fra det ene år til det andet. Det er for at kompensere for den almindelige løn og prisudvikling, at disse reguleringer finder sted hvert eneste år.

Også personfradraget, jobfradraget, grænser for hvornår aktieskatten stiger, og stribevis af andre beløbsgrænser hæves automatisk år efter år, som følge af dette. Bare ikke til næste år.

»Det er ganske rigtigt,« siger seniormanager og ekspert i personskat, Karin Dam Müller, fra revisionsfirmaet Ernst & Young.

Hun skønner, at en typisk person, som betaler topskat, på denne måde samlet går glip af en lettelse i skatten på 2.500 kroner til næste år. Det er tilmed en lettelse, som mistes i al evig fremtid, hvorfor tabet på sigt vil blive til ganske store summer.

»Denne ændring ser måske umiddelbart lille og uskyldig ud. Men det er den ikke. Det bliver til en del penge. Det er et sted, hvor der hentes penge til at finansiere de lettelser i skatten, som i øvrigt finder sted,« siger Karin Dam Müller.

Hun peger da også på, at regeringen i sit eget materiale anfører, at de kradser hele fem milliarder kroner hjem til statskassen på dette område i løbet af de år, hvor skattereformen er under indfasning.
Andre steder, hvor regeringen vil støvsuge danskernes lommer for penge, er ved at hæve en hel vifte af afgifter på energi, cigaretter, tobak, chokolade, slik, is og fedt. 

En ny multimedieskat og loft over indskud på pensioner er andre områder, hvor private rammes.
Fremover må der således højst indbetales 100.000 kroner årligt på pensioner, uanset om pengene kommer fra en arbejdsgiver eller er privat opsparing.

Værdien af rentefradraget sænkes også, hvis man har særlig store renteudgifter, og så er der en lang række nye skatter eller forhøjelser af eksisterende, som rammer erhvervslivet.

Samlet sænkes skatterne for 28,5 milliarder kroner med den skattereform, der træder i kraft fra næste år, men det hele er fuldt finansieret og hentes efter en kort underfinansiering i starten ind andre steder.

Så danskerne kommer efter nogle år til at betale det samme i skat som før. Men pengene kræves så bare op på anden og forhåbentlig lidt mere smart måde.