Skatte-monster mister hugtænderne

Din chef skal alligevel ikke indberette små personalegoder - det skal du selv!

Om skatteminister Troels Lund Poulsens håndled hænger nu ikke længere et Rolex-ur. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Morten Germund
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den omstridte indberetningspligt af personalegoder bliver nu rullet tilbage, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. Efter hård kritik fra virksomheder og revisorer gennem et år vil skatteminister Troels Lund Poulsen (V) fremsætte et lovforslag, der fritager chefer for at føre regnskab med, hvad deres medarbejdere modtager af goder og gaver.

»Jeg er enig i kritikken af, at det er blevet alt for administrativt tungt at bære for virksomhederne. Reglerne er blevet for rigide og nidkære, så jeg lægger op til at flytte indberetningspligten tilbage til medarbejderne. Det er simpelthen blevet et bureaukratisk monster,« siger Troels Lund Poulsen til Jyllands-Posten.

Han vil også hæve bagatelgrænsen for, hvad medarbejderne kan modtage af goder uden at skulle indberette det til Skat.

Skatteministeren satser på, at lovforslaget bliver vedtaget inden sommerferien og kommer til at gælde allerede fra i år. Det vækker begejstring hos revisorerne.

»Det tror jeg, at rigtigt mange virksomheder vil blive glade for. Det har næsten været umuligt for bogholderne at fange alle de små ting, som medarbejderne modtager i løbet af et år, så det gør en verden til forskel,« siger Pernille Paisen, seniorskattechef hos KPMG, til Jyllands-Posten.