Skat sløser med renterne

Loven siger, at Skat ikke må, og skatteministeren har understreget, at den ikke går.

Ifølge en skatteekspert bruger Skat for ofte en undtagelse i stedet for hovedreglen om rentesatser. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Jens Nørgaard Larsen

Alligevel har Skat lænet sig tilbage og brugt en fast skabelon til at fiksere renten i stedet for at bruge krudt på at finde den korrekte markedsrente. Det skriver Børsen.

Skat går ind og laver en såkaldt rentefiksering i tilfælde, hvor to interesseforbundne parter vil låne penge af hinanden til en måske lidt for fordelagtig lånerente. Det være sig mellem forbundne koncernselskaber eller selskab og hovedaktionær. Hvis Skat skønner, at lånerenten er sat for lavt, rykker de ud og tilpasser den markedsniveauet. I hvert fald umiddelbart.

I en nyligt afgjort dom ved Østre Landsret fik Helle Broch Clemmensen medhold i, at Skat fejlagtigt og uden forsøg på at finde markedsrenten brugte den faste formel til rentefiksering, der hedder diskontoen (Nationalbankens rente til landets banker) + 4 pct. En rentesats, Skat ifølge loven undtagelsesvis må bruge, hvis det ikke er muligt at opdrive markedsrenten.

Ifølge Skattespecialist og partner i KPMG, Hans Henrik Bonde Eriksen, bruger Skat dog lidt for ofte undtagelsen som reglen.

»Der er mange af vores klienter, der har stiftet bekendtskab med diskontoen plus fire, uden at det har været svært at finde en markedsrente. Diskussionen er, hvornår Skat bruger diskontoen + 4 pct., som en administrativ hovedregel, og hvornår de bruger formlen som tilbagefald, fordi de ikke kan dokumentere markedsrenten,« siger Hans Henrik Bonde Eriksen.