Skat skærper sikkerheden

Sikkerheden er skærpet på Skats inddrivelseskontorer efter drabet på en 57-årig sikkerhedsvagt i 2007.

En vagt fra Dansikring blev dræbt i Skats venter på Tagensvej. Det har ført til skærpet sikkerhed.
Læs mere
Fold sammen

Du skal igennem en metaldetektor, hvis du skal ind i Skats inddrivelsescenter på Sluseholmen i København. Gennem det seneste år har Skat nemlig skærpet sikkerheden på skattekontorer landet over.

Det sker, efter at en sikkerhedsvagt blev skudt på Skats kontor på Tagensvej i København 23. november 2007 af en 47-årig mand. Han ville hævne sig på Skat, fordi Skat i årevis havde forsøgt at opkræve 318.321 kroner fra manden.

- Gennem det seneste år har Skat skærpet sikkerheden på vores kontorer og især på inddrivelseskontoret på Sluseholmen i København, oplyser sikkerhedschef for Skat Hans Henrik Fløe.

Personalet på inddrivelseskontoret oplever ofte, at folk ytrer trusler om vold, når de uenige i Skats beregninger. Derfor foretager sikkerhedspersonalet hele tiden forbedringer, fortæller Hans Henrik Fløe.

Inden for det seneste år har vagtpersonalet hos Skat afvist to mænd, der nægtede at gå igennem metaldetektoren.

Drabsmanden blev onsdag idømt 14 års fængsel.

/ritzau/