Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Du skal beskattes af goder, som du får af din arbejdsgiver - også selv om de kun er få kroner værd. Det viser en ny afgørelse fra Skatterådet.
Det betyder, at du i princippet skal beskattes af en engangslighter eller en proptrækker, som du får lov til at tage til privat brug.
Den konkrete afgørelse drejer sig om et gode til seks kroner pr. medarbejder. En stor dansk virksomhed har spurgt Skat, om det vil udløse skatte- og indberetningspligt for virksomheden, hvis den betaler seks kroner per medarbejder for, at medarbejderne kan få et rabatkort til køb af private ydelser bl.a. i et motionscenter.
Og Skatterådet er helt klar i mælet: Sådan et rabatkort er ikke omfattet af nogen bagatelgrænser og skal dermed indberettes som et personalegode til beskatning.
"Afgørelsen viser med knivskarp tydelighed, at der ganske enkelt ikke er nogen form for nedre grænse for, hvor små og bagatelagtige personalegoder virksomhederne efter skattemyndighedernes opfattelse skal indberette, når godet ikke af anden årsag er fritaget for beskatning," konkluderer specialist i personalegoder John Cederskjold Kierans fra rådgivningshuset PricewaterhousCoopers.
Goder kan via den såkaldte bagatelgrænse være skattefri, hvis godet har en klar forbindelse til arbejdet - altså er et gode, der er givet af hensyn til den enkeltes arbejde. Det kan være fri avis, bespisning ved overarbejde eller hensigtsmæssig firmabeklædning.
"Man kan også sige det sådan, at alt det man får, fordi arbejdsgiveren bare vil være venlig, skal beskattes," siger John Cederskjold Kierans.