Skal, skal ikke selv sælge bilen

Bilforhandlerne ser egentlig helst, at den gamle familiebil ikke skal indgå i en handel, når den skal afløses. Skal man så kaste sig ud i at sælge den selv, overvejer Povl Dengsøe.

Det tog kun et kvarter at lægge bilen på nettet, men hvornår kommer der en seriøs køber? Arkivfoto: Nikolai Linares Fold sammen
Læs mere

Som tidligere luftet i disse spalter, skal familiens trofaste Ford nu skiftes ud med en yngre model. Mens udskiftning af bil var en opgave, jeg nærmest så frem til, da jeg var helt ung, så er det nu blevet en opgave, som jeg bare vil have overstået så hurtigt og effektivt som muligt.

Med en af familiens tidligere biler havde jeg faktisk stor succes med blot at ringe rundt til byens forhandlere af det udvalgte mærke og bede dem om tilbud på den ønskede model inden for vores prisramme. Det var nok et af de bedste bilkøb, jeg nogensinde har gjort – helt uden at diskutere prisen.

Men dengang stod vi i en situation helt uden bil. Nu skal Forden indgå i transaktionen, og så bliver det straks mere besværligt. Ikke mindst fordi det viser sig, at det mest givtige lader til at være et selvsalg af den gamle bil.

Jeg begyndte nemlig med at ringe til et par forhandlere, der ligger inde med biler, som vi godt kunne tænke os. Jeg havde på forhånd undersøgt udbudspriser på biler, der svarer til vores, lige som jeg havde fået en prisvurdering på Bilpriser.dk.

Men de forhandlere, jeg talte med, kigger åbenbart på helt andre priser og statistikker. På trods af jysk venlighed og gemytlig snak var deres forhåndsbud på vores bil så lave, at det næsten kunne være ligegyldigt. Ja, jeg havde nærmest indtryk af, at de helst ikke ville se den på deres parkeringsplads.

Derfor giver vi det nu et forsøg med at afsætte den privat – også selv om jeg er klar over, at det kan medføre, at jeg skal bruge en del tid på dæksparkere, prisprangere og bare almindelig nysgerrige pilfingre, der gerne vil have en bilsnak.

Til gengæld gik det meget let og hurtigt at sætte bilen til salg. Tilfældigvis sendte bilsalgsportalen Bilbasen.dk for få dage siden en pressemeddelelse ud om en app, der gør det muligt at sætte en bil til salg med fire tryk på min smartphones skærm. Lige noget for en journalist, der vil spare tid.

Systemet er baseret på, at det via registreringsnummeret på bilen henter alle de basale oplysninger til annoncen. Derefter skal den bare oprettes med de billeder, man tager med den samme telefon, samt oplysninger om stand og pris. Jeg satte sidstnævnte til halvanden gang mere, end forhandlerne modvilligt ville hoste op med i en byttehandel.

Det tog under 15 minutter at sætte bilen til salg – også selv om jeg er ret sikker på, at jeg tastede mere end fire gange på telefonen. Og reaktionen udeblev ikke. Tidligt næste morgen klingede en SMS ind på telefonen med et bud, der lå 20 procent under prisen samt lovning på at hente bilen dagen efter. Jeg skrev tilbage, om vedkommende så ville byde videre, når han havde set bilen. Men det blev der ikke svaret på.

Derefter fulgte et par opringninger med lidt hyggesnak om biltypen og standen på bilen. De fleste af spørgsmålene var egentlig besvaret i annoncen, men det kan da også være interessant at udveksle synspunkter om brugte biler med vildt fremmede. Begge samtaler mundede ud i, at de ville vende tilbage, hvis de var interesserede. Altså rigtigt interesserede.

Endnu en henvendelse på SMS ville bare vide, om der var fejl på bilen. Det var jeg jo nødt til at bekræfte, og så har jeg ikke hørt mere. Men fire henvendelser på tre dage er vel ikke så tosset på baggrund af 15 minutters salgsarbejde og en pris på godt 200 kroner for annoncen. Nu mangler der bare et konkret bud på bilen, der ligger højere end bilforhandlernes slet skjulte – men venlige – »helst ikke.«