Skal jeg spare op til pensionen før nytår?

Vi har bedt en række eksperter svare på, om pensionen skal fyldes op med penge nu, eller man hellere skal vente til senere.

Skal man beholde pengene eller sætte lidt ekstra ind på pensionen? Eksperterne giver dig råd. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Jeanne Kornum

Skyd penge ind på pensionen før nytår og få et fedt fradrag i skatten. Banker og pen­sionsselskaber frister igen i år danskere til at indbetale store summer på pensioner lige op til nytår. Men flere eksperter slår nu fast, at indskud på især ratepensioner og livrenter ikke er nogen stor skattefidus på samme måde, som tilfældet var for en del år siden.

Nok kan indskud på pen­sioner trækkes fra i topskatten, hvis man har en tilstrækkeligt stor indkomst. Det betyder, at man kun selv skal betale omkring 40 kroner for hver 100 kroneseddel, der sættes ind på pensionen.

»Men,« siger pensionseksperten Preben Søgaard fra firmaet Pensions Partner, »man skal også tænke på, at der skal betales skat ved udbetalingen. Den kan også let blive på 60 procent, hvis man har en meget stor pension.«

Har man derimod kun en lille pension, får man modregnet en masse offentlige ydelser, så skatten reelt også let kan ende på 60 procent eller mere endnu.

»Derfor er den helt store værdi ved at indskyde penge på pensioner, at den løbende skat på afkastet er nede på 15 pct. Det er langt mindre end de 33 pct., man som minimum skal betale i skat af afkastet, hvis man sparer op for frie midler,« siger han.

Læs også: Sidste frist for ekstra opsparing

Det er direktør Rune Sørensen fra firmaet Økonomiråd enig i. Han siger, at det er højst usikkert, hvordan pensioner skal beskattes fremover.

»Ingen kan sige noget fornuftigt om, hvordan pensioner vil blive beskattet om ti, 20 eller måske endda 30 år. Skatten kan blive lavere, men den kan også blive højere. Så man kan ikke være sikker på at få en skattegevinst. Det er derfor kun, hvis man har brug for at spare mere op, at man skal gøre det nu. Man skal ikke gøre det i håb om, at det udvikler sig til en stor skattefidus,« siger han.

Udbetalinger fra ratepensioner over en vis størrelse beskattes i dag med topskat, når de kommer til udbetaling. Det vil sige med tæt ved 60 procent. Topskat skal i år betales af al indkomst over 335.800 kr., efter at bruttoskatten er trukket fra. Men med i ens indkomst som pensionist tæller også f.eks. ATP-ydelse, folkepension og SP-penge fra tvangsopsparingen på én procent af lønnen. Derfor rammer mange loftet for topskatten allerede, hvis man har en ratepension, der er på ca. 2,5 mio. kr., og pengene kommer til udbetaling over ti år.

Preben Søgaard peger dog på, at der er mulighed for at lægge sin pension til rette ved udbetalingen, så man sandsynligvis slipper for at betale topskat af pengene. Ratepensioner kan således udbetales over 25 år fra man bliver 60 til man bliver 85 år, og strækkes udbetalingen over 20 år i stedet for ti, vil man med stor sandsynlighed kunne slippe uden om topskatten, hvis den ellers eksisterer til den tid.

Den store fordel ved at indbetale penge på ratepensioner og livrenter gælder især for den ene million danskere, der er oppe på sidste trappetrin i skattesystemet, og betaler ca. 60 pct. i skat af de sidst tjente kroner. Derimod svinder fordelen ved at spare penge op på kapitalpensioner betydeligt ind til næste år, fordi op mod 600.000 personer til næste år slipper for at betale mellemskat.

Fra og med 2009 skal der således kun betales mellemskat af indkomster over 335.800 kr. Det er 56.000 kr. mere end i dag, og for alle, som ikke længere skal betale mellemskatten, vil indskud på kapitalpensioner kun kunne trækkes fra i skat med ca. 39 pcts. værdi mod 45 pct. tidligere. Det er tilmed umiddelbart en dårlig forretning, eftersom skatten ved udbetalingen er på 40 pct. for alle.

Men kapitalpensionen har fortsat en række fordele. Vigtigt er således, at kapitalpension udbetales i ét hug. En anden stor fordel ved kapitalpensioner er, at udbetalingerne ikke modregnes i offentlige ydelser, der f.eks. også omfatter den indkomstafhængige del af folkepensionen og efterlønnen. Det er alene pensioner med løbende udbetalinger, der modregnes i offentlige ydelser. Dog modregnes kapitalpensioner i efterløn, hvis man forlader arbejdsmarkedet, før man er 62 år. Kapitalpensioner kan også til enhver tid indbetales på en ratepension. Det kan ske frem til aldersgrænsen for efterløn.

Læs også: Store forskelle i næste års pensionsafkast