Skal du betale for penge i banken?

Den første bank tog i denne uge fat om et følsomt emne: minusrenter i banken.

Som den første har Jyske Banks adm. direktør, Anders Dam, åbnet muligheden for at indføre minusrente, så kunderne skal betale for at have penge stående i banken. Fold sammen
Læs mere

Jyske Bank har som den første bank prikket hul på bylden: Minusrenter til privatkunder, så de skal betale for at have penge stående i banken.

Privatkunderne er sluppet hidtil modsat virksomhederne, der længe har mærket, at bankerne ikke selv kan få en rente på deres kontantbeholdninger. Jyske Bank har endnu ikke indført minusrenter til private, og det kan også give et alvorligt bagslag, vurderer seniorrådgiver og bankekspert ved Aalborg Universitet Lars Krull.

»Jeg kan godt ærgre mig på vegne af privatkunderne over, at det her tiltag kommer fra en af de store banker, der rent økonomisk ikke har brug for at tage penge for at have kundernes penge stående. Nogle af de små banker har måske mere brug for at opkræve negative renter, og nu har Jyske Bank »legaliseret«, at der kan opkræves negativ rente,« siger han og sammenligner det med gebyret på 50 øre for betalinger med Dankortet i 2000, som endte med at blive fjernet efter massive protester.

Kommunikationsrådgiver og seniorpartner i Jøp, Ove & Myrthu, Kim Ruberg, mener, at den første bank med negative renter vil få flest klø.

»I øjeblikket har privatkunderne svært ved at acceptere de små renter, de får på deres indlån. Men hvis de skal til at betale for at have penge stående, vil det næsten være umuligt at få kunderne til at acceptere det,« siger han.

Kim Ruberg vurderer også, at negative renter vil åbne en hård konkurrence om bl.a. de unge kunder, der er ved at være færdige med en høj uddannelse.

»De er utroligt attraktive bankkunder,« siger Kim Ruberg.

Den lange periode med historisk lave renter gør ondt på bankerne, som har renteindtægterne som en af deres vigtigste indtægtskilder. Derfor sætter den lave rente sine tydelige spor i de kvartalsregnskaber, der offentliggøres i disse dage. Men den lave rente rammer også privatøkonomierne, som samlet har over 800 mia. kr. stående på bankkonti.

Blå partier: Der er luft i regeringens løfte til boligejere

Brian Mikkelsen (K). Fold sammen
Læs mere

Regeringen anklages for luft i løfterne til boligejerne. Nærmere bestemt løftet om at friholde boligejerne for stigende skat ved den kommende omlægning af boligskatter.

Det vil regeringen gøre ved at gennemføre en lettelse af indkomst­skatten svarende til en forøgelse af boligskatterne. Men ifølge Finans.dk er blå partier stærkt kritiske over for modellen. Alle vil få glæde af en lempelse af indkomstskatten, og derfor vil modellen ifølge finansord­fører Brian Mikkelsen (K) medføre en omfordeling til ugunst for de boligejere, der vil blive hårdest ramt af regeringens forslag.

Ved at være årstid til at tjekke skatten

Vi nærmer os den tid på året, hvor forskudsopgørelsen af skatten til næste år bør tjekkes. Den er klar midt i november. Det kan være en god idé, hvis man vil undgå at betale for meget i skat, betale restskat senere, eller justere sin skat i løbet af året.

Det kan udløses af ændringer i ­privatøkonomien over det seneste år, og der har været rig mulighed for at ændre på visse poster i budgetterne. For eksempel er der masser af bevægelser i renterne, hvilket især boligejere har kunnet udnytte til at få en lavere realkreditrente. Det vil sige, at man bør justere sit rentefradrag, hvis man eksempelvis er gået fra et fastforrentet lån med en rente på tre procent og derover til enten en rente på to procent eller et flekslån med nærmest nul i rente.

Desuden skal alle de klassiske fradrag tælles sammen. Typisk befordringsfradraget for mere end 24 kilometer til og fra arbejde til sammen, rejsefradrag, hvis du været på efteruddannelse eller forretningsrejse og selv har betalt for det, eller et håndværkerfradrag, som er nærmere beskrevet på Skats hjemmeside.

Realkreditlån: Lån med mulighed for at konvertere

Ugens tal: 208

Danske boligejere har realkreditlån for 208 milliarder kroner med en rente på 3,5 procent og derover. Dermed kan de formentlig med fordel konverteres til andre lån med en fast rente på ­ to procent eller flekslån med stort set nul i rente. Det kræver dog et lån af en vis størrelse, hvis omkostningerne ikke skal være for store i forhold til gevinsten.

Kongen af flekslån forlader tronen

Lånelandskabet blandt de danske boligejere er under markant forandring. Daa flekslån dukkede op i slutningen af 1990erne, blev de med etårig rentetilpasning, F1, hurtigt meget populære. De har også – set i bakspejlet – givet deres ejere en rigtigt lav rente gennem årene, hvilket ejerne kvitterede for ved i perioder at gøre dem til danskernes foretrukne lån.

Men nu er de kraftigt på retur – godt hjulpet på vej af de prisstigninger, som realkreditselskaberne har gennemført. Ja, nogle har sågar taget F1 helt ud af butikkens udvalg. Derfor er det måske ikke så overraskende, at deres andel af bruttoudlånet med variabel rente i Realkredit Danmark er halveret siden 2013.

Ifølge selskabet er F1s andel af bruttoudlånet med variabel rente faldet fra 14,2 procent til 7,2 procent. Ny bejler til tronen er de femårige flekslån, F5, hvis andel af bruttoudlånet er vokset fra 20,5 til 63,8 procent med en markant stigning i år. F5 belaster ikke realkreditselskabernes kapital så meget og er derfor ikke steget så meget i det løbende gebyr, bidragssats, som F1.