Sjette reform på vej – skatten er den samme

Politikerne vil igen lave det danske skattesystem om. Det er sjette gang siden midtfirserne, at der er ved at blive varmet op til en større omlægning af det danske skattesystem.

Poul Schlüter med Pia Kjærsgaard ved sin side efter udskrivelse af valget i 1987. Den konservative statsminister havde netop ændret skattesystemet i forbindelse med kartoffelkuren - den dag i dag har Danmark verdens højeste skattetryk. Fold sammen
Læs mere
Foto: Arkivfoto: Mogens Ladegaard

Skatten på almindelige indkomster fra arbejde er kun faldet en lille bitte smule, siden politikerne med stor iver begyndte at ændre på det danske skattesystem for tæt ved 20 år siden.

Men prisen er blevet betalt ved at fjerne eller begrænse stribevis af fradrag og smuthuller, så det er betydeligt sværere at slippe uden om skattesystemets fangarme end før.

Samlet har skattetrykket siden midtfirserne derfor ligget omtrent uændret på omkring 50 procent af bruttonationalproduktet (BNP.) Det gør Danmark til det land i verden, der har det højeste skattetryk, en lille spids over Sverige.

Hønen plukkes stadig

De samlede skatter og afgifter er med andre ord ikke sat ned på afgørende vis, men kræves i dag blot op på en anden måde end før. Den udvikling ser ud til at fortætte – også med den nye skatteplan, som tidligere skatte- og sundhedsminister Carsten Koch (S) vil lancere på mandag 2. februar.

Det vurderer professor i skatteret ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, Jane Bolander.

Hun siger, at de udgifter, som skatterne skal finansiere, fortsat er de samme. Så drømmen om, at Danmark får et markant lavere skattetryk, er slet ikke en del af de forhandlinger, som nu begynder. Det gælder ene og alene om at plukke hønen med lidt mindre skrigen og råben end før.

Skatten skal ned

I store træk mener Jane Bolander, at Danmark har bevæget sig i rigtig retning med de senere års skattereformer, hvor skatten på arbejde er sænket, mens en masse fradrag er begrænset.

Første store reform kom i 1987 lige efter kartoffelkuren. Det var daværende statsminister Poul Schlüter (K), som begyndte at sænke værdien af rentefradraget samtidig med, at personskatten blev sat ned.

Siden fulgte Poul Nyrup Rasmussen (S) efter i samme spor med sin kickstart i 1994 og pinsepakken i 1999.

Derefter var det Anders Fogh Rasmussens (V) tur til at ændre på skatten, og det er sket med både forårspakken fra 2004 og igen med løbende og mindre ændringer i 2007 og 2008, hvor en lidt lavere personskat er faset ind.

Læs også: Flertal vil have formueskat tilbage

Facit af alle disse ændringer er, at skatten på arbejde er sænket fra 73 til 63 procent, hvis der er tale om høje indkomster, som betaler topskat. For lave indkomster, der hverken betaler top- eller mellemskat, er skatten faldet fra tæt ved 51 procent til nu 42 procent.

Prisen for den udvikling har blandt andet været, at rentefradragets værdi er sænket fra omkring 70 procent i begyndelsen af 1980erne til nu kun 33 procent.

»Det er sandsynligt, at man går længere ved næste reform. På længere sigt kan det absolut ikke udelukkes, at rentefradraget fjernes helt,« siger Jane Bolander.

Hvor langt skatten på personlig indkomst skal ned, mener Jane Bolander, det er meget svært at sige noget præcist om.

»Men skatten på almindelig indkomst skal nok ned på det niveau, der er i lande lige omkring os, så Danmark bliver mere konkurrencedygtigt på dette område. Selskabsskatten er faldet betydeligt de senere år, men nu er der et stigende pres for at få sænket personskatterne,« siger professor Jane Bolander.

Læs også: Professor: Skatten er alt for indviklet