Sidste chance for store indskud på ratepension

Skattereformen begrænser fra årsskiftet, hvad du kan på pensionsområdet. Derfor handler det om at udnytte chancen for at spare ekstra op før årsskiftet. Men pas på fælderne.

Plask: Pas på ikke at at falde i vandet, når et behageligt ældreliv skal lægges til rette gennem pensions-opsparingen. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En af de absolut bedste forberedelser på den kommende skattereform består i at få sat så mange penge som muligt ind på pensionsopsparingen før nytår. Dels er skatteværdien af fradraget større i år, end den fremover vil være – i år 59 procent mod fremover 51 procent – dels vil der fra årsskiftet være loft over, hvor store beløb der kan sættes ind på opsparingen.

Men som pensionsopsparer skal man navigere i et hajfyldt farvand. Hvis man får grebet det forkert an, får man en alvorlig økonomisk bet. I værste fald kan man miste muligheden for at trække pensionsindskud fra, mens indskuddene alligevel er bundet frem til pensioneringen. Læs her om fælderne.
 

1. Firmaordninger:

Her er det i år for sidste gang muligt at indskyde på en rateordning uden begrænsning. Dog giver dog ikke mening i at skyde mere ind, end der stadig gives i fradrag i både mellemskat og topskat. Den generelle anbefaling fra statsautoriseret revisor og partner Knud Legaard fra Deloitte er: Indbetal så meget på en rateordning i en firma­ordning, som du kan undvære, men så skattebesparelsen stadig er i top. Ræsonnementet kan meget vel omfatte det følgende år, så du indbetaler mere i år mod at indbetale mindre i 2010.

Eneste modargument er, at det jo i sagens natur binder likviditet.
På nuværende tidspunkt kan man som udgangspunkt ikke skyde mere ind end decemberlønnens størrelse. Under visse betingelser kan man dog tilbagebetale tidligere udbetalt løn til arbejdsgiveren og i stedet lade arbejdsgiveren indbetale pengene på en pensionsordning.

I praksis betyder det, at lønmodtageren skal tilbagebetale dele af den nettoløn, der allerede er udbetalt, og arbejdsgiveren skal omklassificere dele af den udbetalte løn og i stedet indbetale til pensionsordningen.

Skat har i hvert fald i et konkret tilfælde sagt o.k. til denne fremgangmåde, oplyser Knud Legaard, men påpeger, at følgende betingelser skal opfyldes til punkt og prikke:

1. Fremgangsmåden må kun anvendes én gang hos samme arbejdsgiver. Så hvis man har gjort det tidligere, kan man ikke gøre det igen.

2. Arbejdsgiveren skal sørge for at få tilbageført A-skat og arbejdsmarkedsbidrag fra Skat inden nytår.

3. Indbetalingen må ikke overstige den ansattes kontante løn hos arbejdsgiveren.
 

2. Private rateordninger:

Gamle private ordninger: Der sondres  mellem, om indskuddet er foretaget før eller efter 22. april i år. Er der tale om et engangsindskud før denne dato, kan der fortsat fratrækkes efter den oprindelige fordeling. Er der f.eks. foretaget et engangsindskud på 5 mio. kr. i 2005, fordeles fradraget med en halv mio. kr. om året over ti år med 2005 som første år og 2014 som det sidste. Her ændres ikke i den gamle aftale. 100.000 kroners loftet anses dog for anvendt i disse år, så det tidligst fra 2015 vil være muligt af få fradrag for nye indskud på en rateopsparing.

Nye private ordninger: Hvis der stadig er tale om et engangsindskud, men det først er foretaget i 2009 efter 22. april, skal nogle meget vigtige formelle ting overholdes.

Af engangsindskuddet på f.eks. 5 mio. kr. kan en halv mio. kr. trækkes fra i den personlige indkomst i år, mens de resterende 4,5 mio. kr. skal overføres fra ratepensionen til en livsvarig livrente før nytår, hvis dette indskud skal kunne trækkes fra i de følgende år.

Glemmer man denne overførsel, er det alvorligt, for så kan der ikke efterfølgende opnås noget fradrag for de 4,5 mio. kr. Skulle man ende i den situation, hvor der ikke gives fradrag for væsentlige dele af engangsindskuddet, så er pengene krone for krone skattefri ved udbetaling. Afkastet i ordningen beskattes dog løbende med 15 procent, og ved udbetaling beskattes afkastet som personlig indkomst.

Men sørger man for at få de 4,5 mio. kr. overført til en livsvarig livrente inden 30. december i år, vil man de kommende år kunne trække en halv mio. kr. fra om året. Parallelt hermed kan man fra næste år sætte 100.000 kr. om året ind på ratepensionen og få fradrag for disse indskud efter de nye regler med et loft på 100.000 kr.

3. Hovedaktionærer – pas på:

Hovedaktionærer bør – som alle andre – overveje ekstra pensionsindskud inden nytår, men de skal dog være varsomme, påpeger Knud Legaard fra Deloitte.

”Hvis man hæver lønnen ekstraordinært for at få plads til store pensionsindbetalinger, må den samlede aflønning inklusive pensionsindbetalingen ikke overstige markedslønnen. Det kan i mange tilfælde være svært at finde ud af præcis, hvad markedslønnen er, ud over at det jo er det, man også ville have betalt en anden person for samme job,” siger han.

Hvis man har hævet lønnen meget i 2009, vil skattemyndighederne måske undersøge, om den samlede aflønning ligger inden for markedslønnen. Gør den ikke det, og er der ikke en anden konkret forretningsmæssig begrundelse for lønforhøjelsen, vil skattemyndighederne muligvis klassificere det som maskeret udbytte. Så kan man komme i den penible situation, at indskuddene på pensionsordningen ikke giver fradrag. Men man kan ikke bare fortryde og hæve dem igen. De vil være bundet indtil pensionering.

”Vi fraråder helt klart at stramme buen, for konsekvenserne er voldsomme,” siger Knud Legaard.