Sicilien brager frem

Stille og roligt er siciliansk vin sneget sig ind på det danske marked.


Øens vine udgør en ikke uvæsentlig

del af den succesbølge, som italienerne ridder på i øjeblikket. Og man kan fornemme på danske indkøbere,

at der vil komme endnu mere. Vin er der nok af på Sicilien. Til de flestes overraskelse producerer man mere hvidvin end rødvin.




Det kan vi danskere ikke bruge til noget. Vi går udelukkende efter de røde, men det er lidt synd for på den

lokale Inzolia-drue laves der nogle aldeles fine, tørre og velsmagende hvidvine. Og Chardonnay har også fundet sig til

rette på øen.


Man kan møde den i fornemme, internationale udgaver gæret og lagret på små,

nye franske barriques.


Men tilbage til Siciliens røde vine. Det er dem, vi vil have. Her opdager vi hurtigt, at den dominerende

drue er Nero d''''Avola. Den fremhæves på etiketten.


De er stolte af den og betragter det som en gave fra vinens gud.

Den har nøjagtig de egenskaber, som efterlyses af den internationale gane; den giver en mørk og tæt vin, masser

af saftig frugt og en høj alkoholprocent.



Megen syre

Tidligere havde man problemer med, at Nero d''''Avola havde for

megen syre, men moderne vinkunst kan tæmme den. Men stadig er det en god drue at benytte til blanding med for eksempel Cabernet

Sauvignon, Sangiovese o.l.


Det giver en mere international vin, som er lettere at overbevise nybegyndere med. Men man sørger

altid for, at Nero d''''Avolaen skinner så meget igennem, at der er et tydeligt siciliansk fingeraftryk.


For mange er Sicilien

uløseligt knyttet sammen med mafiaen, men der er meget mere end det. Alt er meget folkloristisk. Fødsler, bryllupper

og begravelser er folkefester.


Når druerne skal i hus, foregår det med sang og dans. Alt bliver gjort meget traditionelt.

Derfor var man nogle af de sidste til at ændre kursen til moderne vinavl, som i al sin enkelhed går ud på at lave

lidt mindre, men til gengæld lidt bedre vin. Mange husker stadig de fede, syltetøjsagtige rødvine, der engang

var øens kendetegn.


Det billede er ændret drastisk inden for de sidste ti år. Der er eksperimenteret så

kraftigt, at man i mange tilfælde vælger at arbejde helt uden om det gammeldags DOC-system.



Vulkan-vinDe fleste

af de vine, som vi møder i Danmark, er i gruppen IGT (Indieazione Geografica Tipica). Det skal man sådan set ikke lægge

noget som helt i.


Mange af øens bedste vine er i denne gruppe. Der er 17 forskellige DOC''''er på Sicilien, men de

udgør tilsammen kun et par procent af øens samlede produktion. I vores test er der en enkel DOC, og det er Etna.


En

vulkan med egen appellation er da noget særligt, og jeg husker da også, da Irma for snart tre årtier siden tog den

hjem for første gang; de kunne ikke nære sig for at skrive, at vinen var fyrrig.


Sicilien er stadig storeksportør

af bulkvin til Europas blandingskar. Og det er jo først og fremmest rødvin, men hvad så med alt hvidvinen?


Ret

store mængder destilleres til brandy. Og så går der en del til øens stolthed Marsala. Det er siciliansk hedvin,

altså vin tilsat alkohol og så lagret kortere eller længere tid. Hedvinen blev udskibet fra havnebyen Marsala, derfor

navnet.


Det er sjovt nok, at Marsala aldrig rigtigt har fundet accept i Danmark. Den har været regnet som en surrogatvin

eller som noget, man i bedste fald kunne bruge i sovsen. Det er synd, for selv om Marsala kan beskrives som indkogt most blandet med

udgæret vin, så kan det være særdeles ædel og flot. En gammel tør Marsala tappet fra en god Solera

hører til blandt hedvinens klassikere.


Men det må vente til en anden gang. Nu er det de røde vine fra Sicilien, som

har vores fulde attention. 12 forskellige står klar. Panelet kender emnet, men ikke vinene. De ved heller ikke, at der er vine

til lige under halvtreds kroner og vine til tre gange så meget. Vi må se om prisen kan smages!


Konklusion: Generel

høj kvalitet og en masse vin for pengene. De rene Nero d''''Avola smager af noget. En enkel i panelet kunne ikke lide dette "noget", men

det kunne vi andre. Det kan være, man skal sikre sig noget, mens tid er. Der er netop kommet nødråb fra Sicilien

med første katastrofevarsel. Årsagen er, at det har været en tør vinter og man har slet ikke fået

den mængde nedbør, og dermed de reserver, som man skal trække på i modningsperioden. Man er gået så

vidt, at man har pålagt de lokale biskopper at tale direkte med Vor Herre om problemet.