Senere tilbagetrækning puster pensionen op

Gevinst. Den årlige udbetaling fra pensionsopsparingen kan blive op imod en halv gang større, hvis pensioneringen udskydes til 70 år. Og det er også godt for landets økonomi.

Det er både godt for pensionisterne og Danmark, hvis pensionen udskydes til 70 år. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er kontante fordele ved at udskyde sin pension. Åbenlyst fordi indbetalingene fortsætter, og pengene får lov til at yngle videre, men også knap så åbenlyst, fordi skatten på afkastet er lavere for pensionsopsparing end for frie midler.

Det er faktorer, som de finansielle rådgivere i stigende grad gør opmærksom på, og som er med til at få flere danskere til at udskyde deres pensionering – helt efter regeringens ønsker – mener Jørgen Svendsen, aktuar og uafhængig pensionsrådgiver.

»Rådgivningen til de ældre er intensiveret. De fleste ved nu, at det bedre kan svare sig at skubbe pensionsopsparingen, som der kun er 15,3 procent i afkastskat på, mens man skal svare indkomstskat af afkast på privat formue. Og det er ikke helt lige meget for en pensionist, som for eksempel får et afkast på 150.000 kroner, om der kan spares 30 procent i skat,« siger Jørgen Svendsen, som kalder det en stærk drivkraft for tendensen til at udskyde sin pension.

Tendensen forstærkes dermed af den finansielle sektor, som ifølge Jøgen Svendsen har fået øje på, at danskerne tæt på pensionen har store formuer stående, som skal forvaltes både som pensionsmidler og som frie midler. Derfor er der skruet op for rådgivning i at få mest muligt ud af pensionsformuen, og for eksempel har PFA åbnet en bank med speciale i kunder med pension under udbetaling.

Udbetalingen bliver større

Hvis en ratepension over ti år udskydes med eksempelvis tre år, stiger udbetalingen fra den med 12 procent. Men størst bliver stigningen på en livrente, hvor den enkelte kundes udbetaling er beregnet ud fra en gennemsnitlig levealder for den samlede bestand af kunder. Og dermed er risikoen ved at udskyde sin pensionering, at nok får man mere udbetalt – 43 procent ved at udskyde pensionen fra 65 til 70 år – men hvis man dør tidligere end gennemsnittet, er det alligevel ikke en god forretning.

Forbrugerøkonom i PFA Carsten Holdum peger også på, at reformerne fra Folketinget har strammet kravene til egen pensionsforsørgelse.

»De drømme om at gå fra som 60-årig, der blev født i tiden med efterløn, er bristet. Det kan ikke længere lade sig gøre. Man ser stadig enkelte gøre det, men min generation kommer til at arbejde længere, og det ser ud som om, vi har forstået det. Men det er ikke sikkert, det ender ulykkeligt. De andre i samme alder bliver også på arbejdsmarkdet, og så vil man stadig have et socialt fællesskab på jobbet,« siger Carsten Holdum.

Faldet i boligpriserne spiller ind

Forbrugerøkonom i Danske Bank Las Olsen kalder stigningen i pensionsalderen markant – især med tanke på, at Tilbagetrækningsreformen fra 2011 endnu ikke er begyndt at virke, samt at det sker på et tidspunkt, hvor ledigheden ellers er relativt høj.

»Forhåbentlig afspejler det et kulturskifte, hvor både de ansatte og deres chefer bliver klar over, at man altså ikke er gammel, bare fordi man er i begyndelsen af 60erne,« siger han.

På det privatøkonomiske plan forstår Las Olsen godt tendensen til at arbejde længere.

»Hvis man går af som 62-årig, kan man i gennemsnit se frem til over 20 år som pensionist, hvilket for de fleste vil sige med en ret beskeden indkomst. Det giver god mening at arbejde lidt længere og så få lidt mere at gøre godt med,« vurderer han.

En faktor som faldet i huspriserne i kølvandet på finanskrisen kan ifølge Las Olsen også spille ind, fordi nogle boligejere måske havde kalkuleret med at leve af at belåne eller sælge deres faste ejendom for at finansiere deres otium.

På det nationaløkonomiske plan kan Danmark glæde sig over, at et halvt år længere på arbejdsmarkedet for alle i gennemsnit øger arbejdsmængden – og dermed bruttonationalproduktet, BNP – med 1,4 procent. Det svarer til, at BNP stiger med 26 milliarder kroner om året.

»Men det er først på langt sigt. Her og nu, hvor vi har forholdsvis stor abejdsløshed, vil effekten på BNP være meget lille,« konkluderer Las Olsen.