SEB slår rivaler på pensionsafkast

Efter nogle sløje år på afkastsfronten giver en ny strategi pote for SEB

Her ses det nuværende SEB hovedsæde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Betina Garcia

Pensionsselskabet leverer det bedste afkast til kunderne og slår rivaler som PFA, Danica samt Nordea Liv & Pension.

Det skriver Børsen.

En typisk kunde hos SEB har fået 6,4 pct. afkast i løbet af første halvdel af 2017, viser data, som er indsamlet af Morningstar. De gunstige afkast kommer efter nogle skuffende år, hvor SEB har ligget i den dårligste halvdel blandt de øvrige pensionsselskaber.

Derfor tog SEB konsekvensen af de dårlige resultater og ændrede strategi.

- 2015 var ikke godt. Det var derfor, at vi i starten af 2016 sagde, at vi var nødt til at blive endnu sksoarpere på, hvordan vi håndterer vores investeringer, siger Kim Johansen, der er matematisk direktør i SEB Pension, til Børsen.

Kunder i andre pensionsselskaber kan også være tilfredse med gode gevinster, da de har leveret afkast på mellem 3 og 5,6 pct.

AP Pensions afkast lå i første halvår af 2017 på 5,6 pct., Nordea Liv & Pension og Danica var stort set på samme niveau med 4,99 og 5 pct., mens afkastniveauet hos landets største kommercielle pensionsselskab, PFA, lå på 4,5 pct.