Sass tvunget til kovending i redning af flekslån

Efter hård kritik fra investorer laver Erhvervsministeren omfattende ændringer i indgrebet, der skal redde realkreditssystemet og boligejerne fra store rentestigninger på flekslån.

Foto: Nils Meilvang. Henrik Sass Larsen
Læs mere
Fold sammen

Stiger renten mere end 5 pct., når dit flekslån skal refinansieres, så bliver det automatisk lavet om til et 30-årigt fastforrentet lån. Det skal sikre dig, hele realkreditsystemet og i sidste ende dansk økonomi mod et ødelæggende økonomisk chok, hvis renterne pludselig stiger.

Sådan lød hovedtrækkene i annoncering af et omfattende indgreb på realkreditområdet - et samlet marked på 1800 mia. kr. - fra Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass-Larsen sidste uge. Men i det lovforslag, som nu er lagt frem, er centrale dele af indgrebet ændret. Dele, som har stor betydning for investorerne i realkreditmarkedet, der har kritiseret indgrebets udformning hårdt.

Tvangsomlægningen af de korte variable obligationer til lange faste obligationer i markedet er taget af minister-bordet. I stedet for 30-årige obligationer skal de korte variable obligationer nu blot forlænges med 12 måneder ad gangen.

Nøjagtigt hvad indgrebet og den efterfølgende kovending kommer til at betyde for boligejerne står uklart, lyder det fra flere kilder i markedet, som Berlingske Business har talt med, og der er i det hele taget stor undren over forløbet.

I Danske Bank fastslår privatøkonom Las Olsen, at man som boligejer skal være klar over, at indgrebet ikke gør flekslånet væsentligt sikrere at have:

"Indgrebet gør det ikke risikofrit at have et flekslån. Langt det meste af den renterisiko, man havde tidligere, vil stadig være der. Et flekslån kan give god mening for rigtig mange mennesker, men man skal gå ind til det med åbne øjne uden en falsk forestilling om sikkerhed," siger Las Olsen.

I Danske Banks obligationsafdeling betegner man det som en "stor ændring", der vil tilfredsstille de kritiske investorer.

Den kritik kom blandt til udtryk i Berlingske Business, hvor den norske storinvestor Eksportfinans varslede, at de skitserede tvangsomlægninger ville få dem til at trække milliarder af kroner fra det danske realkreditmarked. Risikoen for at korte obligationer pludselig over natten får en løbetid på flere årtier gør papirerne uspiselige for dem.

Skræmmer indgrebet investorer væk fra markedet vil det betyde højere renter til danske boligejere. Erhvervs- og vækstministeriet og Nationalbanken har begge forsikret om, at indgrebet kun vil have begrænset renteeffekt for danskerne.