Sass Larsen freder realkredittens bidragsfest

Erhvervs- og vækstministeren havde ingen gave med til boligejerne i form af et indgreb mod de hastigt stigende gebyrer på boliglån, da han onsdag talte ved Realkreditforeningens årsmøde.

Der kom ingen indgreb fra erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) mod de stigende bidragssatser på realkreditlån ved onsdagens årsmøde i Realkreditforeningen, hvilket mange ellers havde ventet. Foto: Liselotte Sabroe
Læs mere
Fold sammen

Der var svedige håndflader blandt deltagerne, da erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) indtog talerstolen ved brancheorganisationen Realkreditforeningens årsmøde onsdag. Mange havde ventet, at han ville komme på banen med konkrete tiltag mod den senere tids hastigt stigende gebyrer på realkreditlån – de såkaldte bidragssatser.

Ministeren har nemlig flere gange tidligere været ude med en løftet pegefinger og truet realkreditten med et indgreb. Så sent som i februar understregede han over for Berlingske Business, at der ikke er givet carte blanche til realkreditinstitutterne til at hæve bidragssatserne år efter år.

»Jeg holder derfor nøje øje med udviklingen i bidragssatserne. Og hvis realkreditinstitutterne nu er så solide, at de kan betale udbytte, forventer jeg, at det på sigt vil smitte af på deres gebyrer og bidragssatser,« lød det dengang fra Henrik Sass Larsen.

Slap med en opsang

Men der kom ingen hjælpende hånd til de boligejere, der på få år har fået mere end fordoblet gebyrerne på deres boliglån. Til gengæld kunne arrangementets deltagere fra realkreditbranchen drage et lettelsens suk over, at de slap med en opsang fra ministeren.

Med udsigt til et samråd om konkurrencen på realkreditområdet 24. april er Sass Larsen nemlig tilsyneladende ved at være træt af at tale branchens sag og skulle forklare, hvorfor selskaberne har været nødt til at hæve bidragssatserne med over 60 pct. siden 2008.

»Der er en kommunikationsudfordring, for kunderne har svært ved at forstå det. Her må I (realkreditbranchen, red.) komme på banen. Jeg er ikke talsmand for realkreditten. Det er kun ret og rimeligt, at I viser jeres evne til at gøre det komplicerede let forståeligt for kunderne, så de ikke føler, at de bliver flået,« sagde ministeren.

Kritik af kollegaer

Han langede desuden ud efter en del af sine kolleger på Christiansborg, der i den senere tid har sat spørgsmålstegn ved de stigende bidragssatser.

»Hvis der er et ønske om, at staten skal bestemme bidragssatserne, synes jeg, at de skal sige det lige ud. Det kunne være spændende at få tryktestet, om det, som de hylende indianer giver udtryk for ude på prærien, også er, hvad høvdingen har godkendt derhjemme,« sagde Henrik Sass Larsen.

Det bør ifølge ministeren ikke komme bag på politikerne, at det har været nødvendigt for realkreditten at hæve bidragssatserne for at leve op til de skærpede kapitalkrav.

»Når jeg sammen med et stort flertal i folketinget har pålagt dem, at de skal polstre sig bedre, tage de afskrivninger, der skal tages, og vise ansvarlighed ved at låne nogle flere penge ud, så skulle jeg da være et skarn, hvis jeg kom og flåede hovedet af dem, inden de var nået i mål. Og der er kun et sted, de kan tjene penge. Det er på bidragssatserne,« sagde han.

Et indviklet emne

Og Sass Larsen understregede flere gange under årsmødet, at det endnu ikke er alle selskaberne, der har polstret sig tilstrækkeligt.

»Vi tror på, at bidragssatserne kommer ned i det øjeblik, at selskaberne er polstrede nok. Jeg forventer, at når de på et tidspunkt er i mål, må den almindelige konkurrence gå i gang.«

Karsten Beltoft, direktør i Realkreditforeningen, udtrykte stor begejstring for ministerens tale.

»Den viser, at han har forståelse for det her system. Et eller andet sted er det pest eller kolera. For hvis vi ikke hæver bidragssatserne, kommer ratingbureauerne og siger, at vores sikkerhed ikke er stor nok. Så nedgraderer de os, og så betaler man en højere lånerente. Derfor er det den bedste løsning at hæve bidragene,« sagde han ved et efterfølgende pressemøde.

Kritikken af branchens evner til at kommunikere blev også taget til efterretning.

»Vi tager til os, at vi skal øve os mere på, hvordan vi forklarer det. Men uden at det skal lyde som klynk, så er det ingen nem opgave. Jeg tror ikke, at vejen er at kaste os ud i lange, tekniske forklaringer om, hvad det er for nogle forskellige krav, vi bliver mødt af. For det er temmelig indviklet,« sagde Karsten Beltoft.