Sådan vælger du det rigtige boliglån

Hvis og hvis og hvis. Usikkerheden om den internationale økonomi gør det uhyre svært at vælge det rette boliglån lige nu. Så det gælder i virkeligheden mere om at tage et lån, der passer til ens temperament end til ens økonomi.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den historisk lave rente gør det uhyre fristende at vælge et F1-lån lige nu. Tages et sådan lån, og benytter man også muligheden for at slippe for at betale afdrag, koster det nu lige under 1.000 kroner om måneden efter skat at låne én million kroner.

Der er tilmed ikke udsigt til, at renten begynder at stige lige med det samme. Gælds-krisen i Europa hærger økonomien nærmest som aldrig før, og det får mange lande til at stramme deres økonomiske politik. Det dæmper væksten, presser inflationen ned og gør det sandsynligt, at renten snarere skal endnu længere ned end op. Så hvis man er til F1-lån, hvor renten kan ændre sig én gang årligt, har tiderne nærmest aldrig før været bedre.

Samme rente i 30 år

Når et fastforrentet lån alligevel er en over-vejelse værd, er det fordi også de lokker med lave renter. Bare 4,4 procent er renten på, og det bliver til 2.700 kroner efter skat om måneden, hvis man vælger denne låneform uden afdrag. Det er så vel at mærke en rente, man kan blive ved med at have 30 år frem i tiden. Men det mest interessante ved det fastforrentede lån er nok, at det kan give store gevinster, hvis renten før eller siden begynder at stige. Så vil restgælden på ens lån således falde i værdi på betydelig vis.

Det kan blive en stor fordel, hvis man engang ude i fremtiden skal indfri sit lån, fordi man får en stor pensionsordning udbetalt, har sparet penge sammen, skal flytte eller andet. Stiger renten bare ét procentpoint fra 4,4 til 5,4 procent er det så meget som 130.000 kroner, der barberes af restgælden.

Det kan også tænkes, at renten falder yderligere og på markant vis, og i det tilfælde vil man med et fastforrentet lån konvertere ned, også selv om en treprocent eller måske toprocent obligation med 30 års løbetid i dag virker temmelig urealistisk. Men at den korte rente kunne falde helt ned til omkring 1,0 procent, som det ses nu, ville mange for bare få år siden nok også have sagt var totalt urealistisk. Så meget, der i dag virker urealistisk, kan godt ske.

Det er i hvert fald uhyre vanskeligt at spå om fremtiden, og især om renten, som har det med at gå sine helt egne veje. Derfor er det også noget nær umuligt på forhånd at afgøre, hvilket lån, der er bedst.

Tiårigt lån sætter turbo på

Men som en tommelfingerregel kan man sige, at hvis renten falder yderligere eller holder sig lav, er det fornuftigt at satse på enten et F1-, F3- eller måske F5-lån, der har en fast rente fem år frem i tiden. Tror man omvendt, at renten vil stige, og er man nervøs for, at det sker, er et fastforrentet lån det bedste. Mellemvaren, der er lån med renteloft af forskellig type, er derimod mindre interessante.

De er for dyre i forhold til den ægte vare, der enten er det gode gamle fastrentelån eller de omtalte F-lån af forskellig type. Superlånet over dem alle, som virkelig sætter turbo på opsparingen, er et tiårigt lån. Det koster 9.300 kroner om måneden efter skat, for hver million, der er tale om, men så er man også helt gældfri efter bare ti år. Renten på dette lån er tæt ved tre procent.