Sådan stiger priserne i Realkredit Danmark

Danmarks næststørste realkreditselskab, RD, følger nu trop med Nykredit og hæver priserne på nogle lånetyper med op mod en tredjedel.

Nybyggerier i København. Her er det lejligheder i Sydhavnen. Havneholmen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt

Boligejere med forkærlighed for variable og lave renter på de såkaldte flekslån får nu en prisstigning i Realkredit Danmark på op mod en tredjedel. Prisstigningen rammer den såkaldte bidragssats, som er det løbende gebyr på et realkreditlån.

Det Danske Bank-ejede realkreditselskab sætter gebyret op med 0,25 procentpoint på de flekslån, der får tilpasset renten hvert eller hvert andet år, F1- og F2-lån. Flekslån med rentetilpasning hvert tredje og hvert fjerde år, F3 og F4, bliver 0,2 procentpoint dyrere i bidragssats.

Det betyder, at lånetyperne bliver mellem 2.000 og 2.500 kroner dyrere om året per lånte million kroner før skat.

Lån med rentetilpasning hvert femte år, F5, samt lån med fast rente bliver ikke dyrere.

Til gengæld rammer prisstigningerne også flekslån af den såkaldte T-variant. De er konstrueret, så en renteændring betyder en justering af lånets løbetid frem for den ydelse, der betales. De stiger i pris sammen med de øvrige flekslån, men de får uændret en rabat i forhold til de »rene« flekslån

Ifølge Carsten Nøddebo, adm. direktør i RD, kan kunderne undgå en stigning i deres samlede ydelse, hvis de skifter til et såkaldt Flexkort - en lånetype, der generelt går under betegnelsen korterentelån i realkreditinstitutterne.

Lånetypen er skruet sammen, så den bagvedliggende obligation løber i mindst tre år, mens renten følger den halvårlige Cita-rente. Og netop at obligationen bagved løber i mindst tre år er nøglen til, at bidragssatsen - det løbende gebyr på et realkreditlån - ikke sættes op.

»Ved den seneste rentetilpasning har vi forlænget obligationernes løbetid fra tre til fire år, og over tid vil vi arbejde på at forøge løbetiden på de bagvedliggende obligationer. Det er grunden til, at vi friholder dem for prisstigningen,« siger Carsten Nøddebo.

Prisstigningerne hænger ifølge RD sammen med de såkaldte tilsynsdiamant, hvor tilpasning af flekslån vejer tungere i kapitalkravene, jo kortere mellemrum der er.

»Flekskort er fremtidens kortrenteprodukt, for det kritiske punkt i forhold til tilsynsdiamanten er netop omfanget af årlige refinansieringer,« siger Carsten Nøddebo.

Han påpeger også, at bidragssatsen på fastforrentede lån nu er endnu lavere end på flekslån med rentetilpasninger med mellem et og fire års mellemrum. Med en belåning på de tilladte 80 procent koster et fastforrentet lån en bidragssats på 0,68 procent, mens flekslånene F1 og F2 fra 10. september, når prisstigningerne træder i kraft, kommer til at koste 1,11 procent i bidragssats.