Sådan sparer du på forsikringen

Betaler du for meget for din forsikring, eller er du dårligt dækket? Så kig med her, hvor vi har samlet en stribe gode råd.

Se dig for - så er der penge at spare på forsikringen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Colourbox

Et pristjek på forsikringsselskabernes hjemmesider eller nogle hurtige telefonopringninger er, hvad der skal til, før du med stor sandsynlighed kan skære toppen af familiens udgifter til forsikring – eller i hvert fald opnå en bedre dækning til den pris, du betaler i dag.

Der er ofte store beløb at spare ved et årligt tjek af forsikringsmarkedet, men alt for få benytter sig af muligheden. Tal fra brancheforeningen Forsikring & Pension viser nemlig, at hver fjerde dansker ikke har orienteret sig om muligheden for at få en bedre eller billigere forsikring i de sidste fem år.

Svært at overskue

Det undrer ikke afdelingsleder Mette Boje fra Forbrugerrådet.

- Mange danskere synes, at det er svært at overskue forsikringsmarkedet. Desuden er mange vanemennesker, så de har en tendens til at blive der, hvor de altid har været, siger hun.

Hun anbefaler, at man hvert år bruger et par timer på at sikre, at man er godt dækket og ikke giver for meget for sine forsikringer.

Ifølge Kenneth Jensen fra forsikringsmægler-virksomheden AON er prisen til forhandling, når det handler om forsikringer.

- Folk tror, at priserne på forsikring er faste priser, der ikke kan ændres. Men tænk på, at forsikringsselskaberne også er sælgere, der er parat til at lave en handel,« siger Kenneth Jensen fra AON.

Dyr bilforsikring

Et af de steder, hvor der kan være meget at hente på regningen, er din bilforsikring. Den udgør en stor del af dine samlede forsikringsudgifter, men du skal også være opmærksom på, om du er godt nok dækket. For har du en bilforsikring med såkaldt bonustab, betyder det, at hvis du har en skade, ryger du flere trin ned i det interne regnskab hos selskabet.

Det gør, at du året efter skal betale en højere præmie for din bilforsikring.

Derfor kan det godt anbefales, at du vælger en løsning uden bonustab, som sikrer, at din præmie ikke stiger, hvis uheldet skulle være ude.

Læs også på BT.dk:

Jan får bedre dækning

Trine sparede 3.000 kroner