Sådan sammensætter du din pension

Skattereformen har gjort det til et noget større kludetæppe at sammensætte den bedste pensionsopsparing. Mange bør ikke kun se på skattebegunstigede opsparinger, men også på opsparinger for frie midler.

Foto: Foto: Colourbox
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der skal mange flere bolde i spil fremover, når man sammensætter sin pensionsopsparing. Det er en af konsekvenserne af den nye skattereform. Mange bør kombinere traditionelle skattebegunstigede opsparingsformer med opsparing i ikke skattebegunstigede ordninger samt frie midler.

2009 er et ekstraordinært år, og for nogle kan det være en god idé at spare mere op i år end i de kommende år. Skattereformen træder nemlig først i kraft for fuld styrke fra nytår, men på nogle områder har den allerede virkning fra i foråret.

Se grafPensionsgraf

Grundlæggende er det en god idé at spare ekstra op i år, fordi marginalskatteprocenterne falder til næste år. Mellemskatten bliver fjernet. Derfor er en krone i fradrag en del mere værd i 2009 end i 2010. Og i den anden ende – når pensionen bliver udbetalt – vil skatteprocenterne til den tid afgøre, hvor god en idé det har været.

Et væsentligt element er det nye loft over, hvor store beløb der årligt må indbetales på ratepensioner. Fra 2010 er beløbsgrænsen på 100.000 kr. Det har først og fremmest konsekvens for personer med så høj indkomst, at de kan indbetale mere end 100.000 kr. og stadig befinde sig i topskatteområdet. Det drejer sig typisk om højtlønnede, der først forholdsvis sent er kommet i gang med pensionsopsparing og derfor sætter ekstra tryk på indbetalingerne for at få den kommende pension højt nok op.

Hvor meget skal der spares op?

Det helt afgørende for at finde ud af, hvor meget der skal spares op, er, dels hvor mange penge man gerne vil have til udbetaling hvert år i pensionistlivet, dels hvor lang tid der er at spare op i. Jo længere tid der er til pensionen, jo lavere årlige indbetalinger skal der til at sikre målet.

Ifølge beregninger foretaget af Deloitte vil årlige indbetalinger på 100.000 kr. på en ratepension med udbetalinger over 15 år give årlige udbetalinger på 160.000 kr., hvis opsparingen først begynder, når personen er 50 år og varer til en pensionsalder på 65 år.

ScreenShot007.jpg

Udbetales pensionen over kun ti år, så er den årlige udbetaling på 225.000 kr. og omvendt ved 20 år så kun 125.000 kr. om året. Begynder opsparingen allerede, når personen er 40 år, ser det væsentligt bedre ud med 360.000 kr. om året i 15 år.

Deloitte peger i en pensionsanalyse på, at der er ganske stor forskel på, hvor mange penge man som pensionist bør sigte efter at have til rådighed på de forskellige stadier i pensionslivet. Der vil således typisk være det største økonomiske behov i de første år efter pensioneringen. På det tidspunkt vil den typiske pensionist have helbred og energi til at foretage sig en masse ting, der koster penge. Det handler ikke kun om udlandsrejser, selv om det for mange er en væsentlig del.

For at imødekomme disse behov, gælder det ifølge statsautoriseret revisor og partner Knud Legaard fra Deloitte om at sammensætte opsparingen, så man er sikret løbende udbetalinger resten af livet. Disse består især af offentlige ydelser, dvs. dels folkepension, dels udbetalinger fra ATP.

Men det vil nok være for lidt for de fleste. Derfor anbefaler Knud Legaard oven på denne udbetaling at placere en livsvarig livrente. Det er en pensionsordning, der giver en fast årlig udbetaling resten af livet. Den er af naturlige grunde mest attraktiv, hvis man lever længere end den statisk sandsynlige levealder, og omvendt ikke så god, hvis man lever kortere. Der er mulighed for – mod en reduktion af de årlige ydelser – at tegne en garanti på disse ordninger, så udbetalingerne fortsætter efter dødsfaldet og tilfalder en efterlevende ægtefælle eller livsarvinger.

Sammen med de offentlige ydelser kan man tilrettelægge det således, at den livsvarige livrente giver en ydelse ,der svarer til behovet, når man bliver rigtigt gammel.

Til at dække de første år efter pensioneringen kan man med fordel have en kapitalpension, der udbetales som et engangsbeløb med en skat på 40 procent. Hvis man derefter tilrettelægger det således, at udbetalingerne fra den livsvarige livrente udskydes, til kapitalpensionen er brugt, så øger det de årlige udbetalinger til den tid.

Oven på dette foreslår Knud Legaard at placere en ratepension med årlige udbetalinger i f.eks. ti eller 15 år. Og ovenpå igen frie midler til at dække det, der måtte mangle de første år. I grafikken er denne kombination illustreret.

Se graf:Pensionsgraf

For opsparing i frie midler betyder skattereformen, at positiv kapitalindkomst under 40.000 kr. og for ægtepar 80.000 kr. beskattes forholdsvis lempeligt med godt 37 procent. Også aktieindkomst under godt 48.000 kr. og det dobbelte for ægtepar beskattes med kun 27 procent, og derfor kan der være idé i at spare op med frie midler i det omfang, man kan holde beskatningen under progressionsgrænserne.

Vigtigt før nytår

Skattereformen betyder, at der er nogle overvejelser, man bør foretage på denne side af nytår – og måske også nogle dispositioner. 2009 er det sidste år, hvor der kan indbetales ubegrænset stort beløb på en ratepension i firmaordning.

Knud Legaard peger på, at stort set alle faktorer taler for at udnytte muligheden for store indbetalinger. Det eneste, der taler imod, er behovet for likviditet for at foretage indbetalingerne. Man skal dog sikre sig, at der faktisk er plads i den personlige indkomst til dette fradrag uden at ryge under topskattegrænsen.

Hovedaktionærer skal dog være varsomme, påpeger Knud Legaard:

”Hvis man hæver lønnen ekstraordinært for at få plads til store pensionsindbetalinger, må den samlede aflønning inklusive pensionsindbetalingen ikke overstige markedslønnen. Ellers kan der være risiko for, at skattemyndighederne vil forsøge at klassificere det som maskeret udbytte.”

Se grafPensionsgraf

Hvis man i personligt regi vil oprette nye rateordninger og indbetale her før nytår, skal man være opmærksom på de forskellige overgangsregler. Ellers risikerer man i værste fald at komme til at foretage indbetalinger, som der ikke er fradrag for, og alligevel vil være bundet frem til pensioneringen.