Sådan nedbringer du bidragssatsen

Der er flere veje til at skære i det udskældte løbende gebyr på realkreditlån, bidraget. Men vejene indebærer ofte en højere rente eller omkostninger til låneomlægning.

Foto: Mathias Bojesen. Der er flere veje til at skære i det udskældte løbende gebyr på realkreditlån, bidraget. Men vejene indebærer ofte en højere rente eller omkostninger til låneomlægning. Arkivfoto.
Læs mere
Fold sammen

Tusinder af danskere oplever stigende bidragssatser, løbende gebyrer, på deres realkreditlån. Senest satte Totalkredit priserne op, og det har fået mange til at lede efter måder til at nedbringe deres bidragssatser.

Der er kun små forskelle blandt selskabernes satser afhængigt af den valgte lånetype og graden af belåning af ejendommen. Så den oplagte vej er at vælge de lånetyper, der har de laveste omkostninger. Som hovedregel er bidragssatsen lavere, jo længere tid renten på lånet ligger fast. I den billigste ende ligger således fastforrentede 30-årige obligationslån, mens den dyreste lånetype er etårige rentetilpasningslån. Med en belåning på 80 procent af en bolig og afdrag på lånet er der typisk en forskel i bidragssatsen på 0,44 procentpoint svarende til 4.400 kroner årligt per lånte million.

Dertil kommer en merpris for afdrags­frihed, der er næsten lige så stor.

»Det er selvfølgelig oplagt at bruge de ­billigste lånetyper,« siger cheføkonom i ­Forbrugerrådet Tænk Morten Bruun Pedersen.

Ønsker løbende justering

Men han efterspørger også, at real­kreditinstitutterne selv begynder at justere bidragssatserne, efterhånden som lånene betales ned, hvilket de let kunne gøre, påpeger han.

»Ifølge loven om SDOR-lån (obligationslån, red.) skal institutterne løbende lave en vurdering af de ejendomme, de har belånt, af hensyn til at beregne deres kapitalbuffer. De kunne dermed løbende tilpasse bidragssatsen, hvis de ville,« siger han.

Men det gør de ikke, viser en rundspørge til de fire realkreditinstitutter med privatkunder. Realkreditlånet beholder som udgangspunkt den bidragssats, det er født med. Realkredit Danmarks cheføkonom henviser til, at bidragssatserne er et solidarisk system – både på tværs af landet trods store forskelle på boligmarkedet og over en boligejers periode med realkreditlån.

»En løbende reduktion af bidragssatsen i takt med afvikling på lånet ville også ­implicere, at dem der kommer ind på boligmarkedet med en høj belåningsgrad, skulle betale en højere bidragssats end i dag. Man ville altså kunne forestille sig et alternativt system, hvor man begynder med en højere bidragssats og løbende får den reduceret i takt med afvikling af sin gæld og slutter under den bidragssats, man har i dag. Her ville de fleste nok foretrække et system, hvor man indleder med en lavere bidragssats og ender lidt højere. Det er trods alt typisk, at man som førstegangskøber er mere presset på sin økonomi end efter mange år i boligen,« vurderer Christian Hilligsøe Heinig.

Man kan dog f. eks. i Totalkredits samarbejdsbanker og Nordea Kredit få genberegnet sin bidragssats, hvis der sker en førtidig indfrielse af en del af lånet på mindst ti procent eller 100.000 kroner, eller hvis man går den modsatte vej og øger lånet.

»Ønsker boligejeren på et senere tidspunkt et tillægslån på minimum 100.000 kroner eller ny afdragsfrihed, besigtiger vi ejendommen, foretager en ny vurdering og beregner på den baggrund en ny bidragssats. Vælger boligejeren at foretage et ekstra­ordinært afdrag på 100.000 kr. eller derover, genberegnes bidragssatsen, men på baggrund af den oprindelige vurdering. Ved konverteringen, hvor der ikke ændres på ­provenuet, fastholdes den oprindelige bidragssats,« oplyser chefanalytiker i ­Nordea Lise Nytoft Bergmann.

Prisportal på vej

Forbrugerrådet Tænk er i samarbejde med realkreditbranchen og Erhvervs- og Vækstministeriet i færd med at udarbejde en ny prisportal for realkredit, der angiveligt vil kunne levere en individuel beregning af omkostningen ved det enkelte lån i det enkelte realkreditinstitut.

Portalen er efter planen klar senere i år.