Sådan kunne jeg have tjent penge på en bil

Foto: Mads Nissen
Læs mere
Fold sammen

Biler er efter min mening nogle af menneskets bedste og mest underholdende venner. Men de er også notoriske pengeslugere, hvilket både jeg selv og stort set alle venner og bekendte med samme svaghed for de firehjulede kan skrive under på.

Men i bagklogskabens ulideligt klare lys kan jeg nu se, at jeg faktisk kunne have tjent penge på en eller måske to af de biler, jeg har haft.

Jeg købte den første af to gamle MG model B for fem-seks år siden, formentlig fordi det er en af de biler, der gav den 14-årige udgave af mig selv gåsehud over de magiske og tilsyneladende håndform­ede linjer og kurver på den klassiske engelske cabriolet.

Jeg havde ikke det store budget, så det rakte kun til en amerikansk udgave med store grimme gummikofangere, der tilmed stod beskidt og dækket af visne efterårsblade i en have i Herlev. Den lod sig kun modvilligt overtale til at starte, men mange vinterdage og kilovis af knofedt senere blev den et underholdende bekendtskab gennem to somre. Og den indbragte også så tilpas meget mere, da jeg solgte den, at jeg kunne skifte den ud med en ældre udgave af den samme bilmodel – denne gang i den europæiske udgave med krom- og trådfælge. (Til de uindviede: Ældre er godt, når det drejer sig om klassiske biler).

Også denne MGB modtog så meget knofedt og kærlighed, at den var steget i værdi – men ikke meget mere end det kostede mig i stumper til at forbedre den – da den efter et par somre måtte sælges videre af forskellige årsager. Blandt andet en ændring af boligsituationen, så der ikke længere er plads til en veteranbil under tag.

Men jeg holder stadig øje med markedet for klassiske biler – både i prisklassen omkring 100.000 kroner, som jeg tidligere havde haft råd til, og i den prisklasse, jeg normalt forbinder med fast ejendom. Og her er, hvad der er sket, siden jeg solgte min MG:

Ifølge internationale statistikker for auktionspriserne på klassiske biler i den helt dyre ende er priserne på det seneste faldet. Et London-baseret analysefirma er kommet frem til, at priserne i år er faldet med 3,8 procent på biler som Ferrari og Porsche i klassiske udgaver med Mercedes som undtagelsen, der stadig stiger lidt.

Men det hører med til billedet, at de ædleste og dyreste klassiske biler over den seneste håndfuld år er steget med op til 15-18 procent om året.

Min personlige og hjemme-baserede statistik viser, at priserne på MGB er steget med cirka 20 procent, siden jeg solgte min. Det betyder, at man ikke længere kan finde et kørende eksemplar til under 100.000 kroner, hvor jeg solgte min for 78.000 kroner. Jeg kunne med andre ord have fået et afkast på otte-ti procent om året, som selvfølgelig skal justeres for driftsomkostningerne. Men de behøver ikke at være store på en gammel englænder med simpel teknologi.

Min personlige og hjemme-baserede teori er, at priserne på biler som Ferrari, Porsche og andre fuldblodssportsvogne har nået et niveau, der får folk til at lede efter andre biler, der endnu ikke er steget så meget i pris. Morgendagens prismæssige vindere. Og her kan MG i både model A og B være gode bud – især fordi de fryder øjet, samtidig med at de stiger i værdi.

Povl Dengsøe er privatøkonomisk journalist på Berlingske Business