Sådan kan du dele og tjene penge

Få danskere deltager i øjeblikket i forskellige former for deleøkonomi. Men potentialet er en stor besparelse på husholdningerne, der kan svare til tre-fire års økonomisk vækst. I udlandet spiller deleøkonomi allerede en langt større rolle i økonomien end i Danmark.

Mette Lund Hartvig lejer et af sine ekstra værelser ud via AirBnB, og hun har kun gode erfaringer med de mennesker, der har boet hos hende. Foto: David Leth Williams Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er åbenlyse besparelser ved at dele. Udgiften til boliger, biler, tøj, tjenester og andre ting, der ikke er i brug konstant, bliver mindre, hvis den deles af flere. Men få danskere deltager i det, der efterhånden er kendt verden over som deleøkonomi. Heller ikke selv om den første analyse på området påviser en besparelse på syv procent på et husholdningsbudget, og en langt større effekt på det aftryk, vi alle sætter på miljøet via vores forbrug.

Ifølge det regeringsstøttede franske Institut for Bæredygtighed vil brug af deleøkonomi mindske en husholdnings belastning af miljøet med 20 pct., lyder en af konklusionerne. De syv procent er endda i underkanten efter danske forhold, vurderer privatøkonom i Danske Bank Las Olsen.

»De syv procent vil udgøre 15-20.000 kr. i danske husholdninger, men jeg tror, det kan være højere i Danmark, fordi vores biler er så ekceptionelt dyre. Deleøkonomi kan blive en stor fordel, og hvis vi opnår de syv procent, så vil det jo svare til en tre-fire års økonomisk vækst i samfundet,« siger han.

Men herhjemme går det kun langsomt fremad med deleøkonomien – på trods af at Danmark var et foregangsland, da et andet deleprincip, andelstanken, bredte sig ud over landet fra 1866. Ifølge en Gallup-rundspørge for Nordea har kun tre pct. af danskerne i løbet af det seneste halve år brugt deleøkonomi, og det undrer forfatteren af den første bog om deleøkonomi, »Skal vi Dele«, der udkommer på onsdag.

»75 procent af den vestlige verden ved, at forbruget er skadeligt for klimaet, og det kan deleøkonomi gøre noget ved. Vi kan med 150 års erfaring med andelsbevægelsen tage teten i delebevægelsen,« siger forfatteren Claus Skytte.

Ud over at studere deleøkonomien er han en af iværksætterne bag Resecond, hvor man kan bruge brugte kjoler og derefter bytte dem. Et »walk in-closet med personale, som han kalder dem. De har haft så stor succes, at to butikker til næste år vokser til syv. Selv om det går trægt med udbredelsen, så kommer deleprincippet til at brede sig i de kommende år, mener både Las Olsen og Claus Skytte, som henviser til, at princippet har en langt større udbredelse i USA.

Ifølge en omfattende rundspørge blandt godt 90.000 personer i USA, Canada og England deltager groft sagt 40 procent af befolkningen i de lande i deleøkonomi i større eller mindre grad – rækkende fra genbrug af brugte ting til egentlig deleøkonomi i forbindelse med f. eks. delebiler og private tjenesteydelser.

»Det er kun fire år siden, der blev sat ord på fænomenet, så det er stadig i sin vorden,« siger Claus Skytte.

Forbrugerøkonom i Nordea Ann Lehmann Erichsen konstaterer ud fra Gallup-rundspørgen, at deleøkonomi endnu ikke spiller en særlig rolle i nationaløkonomien.

Hun har desuden gennemgået priserne på overnatning henholdsvis i private boliger lejet gennem Airbnb og hoteller fundet via søgemaskinen Trivago. Og hendes konklusion er, at det ikke i alle tilfælde er en økonomisk fordel at benytte privat overnatning.

»Deleøkonomi er ikke automatisk god økonomi. Som tommelfingerregel er det en prisrigtig løsning, hvis man er en familie på en ferie, men er man bare et par, er deleøkonomi ofte en dyr løsning. På korte ferier og weekender vejer gebyret til Airbnb og andre gebyrer til værten ofte tungt i budgettet og gør det til en dyr affære at bo privat frem for at bo på et hotel med reception og service 24/7,« konkluderer Ann Lehmann Erichsen.

Hun opfordrer forbrugerne til at være grundige i deres prissammenligninger – og især sørge for at få gebyrer og vilkår for afbestiling med i sammenligningen.

»På Airbnb arbejder de med andre aflysningspolitikker end hotellerne, hvor det er hovedreglen, at du enten kan booke til en meget lav pris, som ikke kan refunderes eller fortrydes, eller booke til den normale pris og afbestille, uden det koster dig en krone. Jeg må også sige, at selv om jeg er ekspert og nemt kan gennemskue vilkår, så blev jeg sat på overarbejde, da jeg tjekkede ind hos Airbnb,« siger hun.

I forhold til biler har Las Olsen selv valgt en delebilsordning – også fordi hans familie ikke har brug for bil til daglig kørsel til arbejde. Hans delebil koster 300 kroner om måneden samt mellem 21 og 35 kroner i timen og 2,75 til fire kroner pr. kilometer afhængig af bilens størrelse. Det betyder ifølge privatøkonomens regnestykke, at en tur på 100 km i en Citroën C3 koster 560 kr., en tur i byggemarkedet kan gøres for under 100 kr., mens en weekend med 400 kilometer i en Ford C-Max løber op i 2.140 kr. ud over de 300 kr. om måneden.

Men Las Olsen regner med, at familien i forhold til at eje en bil sparer omkring 3.500 kr. om måneden.

Lige nu er der i Danmark kun mellem 15 og 20 større eller mindre virksomheder eller foreninger for deleøkonomi. De rækker fra de store kapitaldrevne virksomheder som Uber med formidling af privat taxakørsel og Airbnb med formidling af boligudlejning til f.eks. deljorden.dk, ahandyhand.dk og dinnersurfer.com, som tilbyder henholdsvis brug af ledige jordstykker, en hjælpende hånd til et stykke arbejde og salg og afhentning af mad, der kan undværes.