Sådan investerer du din pension

Hvis du selv vil styre investeringen af din pension, så er her en række punkter til overvejelse.

Foto: Brian Bergmann

Før du kan fordele din pensionsopsparing på forskellige investeringer, skal du definere din vilje til at tage risiko. Risiko kan også udtrykkes som udsving i afkast, og som hovedregel kan man tage større risiko, jo yngre man er.

Men man kan også være villig til at løbe en risiko, selv om man er ældre og har kortere tid til pensionen skal bruges. Og husk at regne årene som pensionist med.

Tænk over følgende punkter:

1. Har du stor gæld, bør du ikke tage så stor risiko. Friværdi i bolig kan falde samtidig med aktiekurserne og dermed æde af din formue fra to sider.

2. Se på din samlede opsparing og din samlede risiko inklusiv dit lån i en ejerbolig.

3. Har du udsigt til en stabil indtægt og opsparing i resten af dit arbejdsliv, kan du tage højere risiko, end hvis det modsatte er tilfældet.

4. Har du store økonomiske forpligtelser f.eks., over for familien, kan du tage mindre risiko, end hvis det modsatte er tilfældet. Derefter skal pengene fordeles, og de fleste benytter hovedingredienserne aktier og obligationer til pensionsopsparingen.

5. Aktier medfører større risiko og historisk højere afkast på langt sigt. Så jo længere tid til pension, des flere aktier anbefales for at få det højest mulige afkast.

6. På gennemsigtige og velfungerende markeder anbefales indeksforeninger, der følger markedsafkast og er billigst. På mindre gennemskuelige markeder som i Sydamerika, Asien, Kina og Indien giver det mere mening at vælge aktivt forvaltede fonde.

7. Desuden kan man blande virksomhedsobligationer i porteføljen, som er mere stabile end aktier men mere risikable end obligationer. Pensionsselskaber blander også ejendomme, råvarer, valuta og infrastruktur i pensionsopsparingerne. Men det er aktivgrupper, som er sværere for private investorer at håndtere, og som hovedregel skal købes gennem investeringsforeninger.

8. Obligationer kan købes som en blanding af stats- og realkreditobligationer med udløbstidspunkt ved pensionering og senere.

9. Vær også opmærksom på, om det er hele pensionsopsparingen eller en sideløbende opsparing, der investeres, så risikoen samlet set matcher. Hvis firmapensionen ligger med den traditionelle gennemsnitsrente, kan der tages en større risiko og omvendt. Og når man kommer tættere på pensionen, så begynd at tage resten af privatøkonomien ind: Kig på, om der er en stor friværdi i boligen, der kan aktiveres osv.

10. Vær også opmærksom på, at stor spredning ganske vist sænker risikoen, men det mindsker overblikket.

11. Sørg også for hele tiden at investere indkommende penge; hellere blot i et verdensindeks med aktier eller nogle obligationer, end at lade dem stå på en bankkonto.

Det næste skridt i selv at tage hånd om pensionsopsparingen er at sammensætte investeringen med en rigtige blanding af risiko og chance for afkast – jo mere risiko, des større afkast på langt sigt, viser historien. Men mens Kim Valentin råder sin kunder til at holde det enkelt og kun investere i aktier og obligationer, råder Jørgen Svendsen til at spille på hele tastaturet.



»Det er en udfordring for private, at man ikke kun skal have aktier og obligationer. Man skal også have ting som ejendomme, råvarer og infrastruktur i sin portefølje, hvis man skal have den optimale spredning af risiko,« siger Jørgen Svendsen.

De forskellige typer aktiver afbalancerer hinanden, så for eksempel ejendomme og jord gør det godt, når inflationen er på vej op modsat obligationer.

Men aktiver som ejendomme, infrastruktur, valuta og råvarer kan groft sagt kun købes af private via investeringsforeninger, og Kim Valentin mener, at det er overflødigt i en privat pensionsopsparing.

»Ejendomme, råvarer og infrastruktur er ikke for private investorer, og de får jo også eksponeringen mod den type aktiver ad andre veje. For eksempel har de virksomheder, som du køber aktier i, jo risici på råvarer og valuta, og hvis du har ejerbolig, så er du eksponeret den vej,« siger Kim Valentin.

Enige om retningslinjer

Men de to rådgivere er helt enige om nogle overordnede retningslinjer, som blandt andet er, at du ikke skal være daglig gæst på fondsbørsen. Køb og behold dine aktiver – også selv om de i en periode er mindre værd, end du gav for dem.

»Det er dyrt at købe og sælge, så for at spare omkostninger skal man ikke handle hele tiden. Desuden viser det sig ofte, at private – som regel mænd – er nogle bløde fyre, når kurserne går ned. De har ikke is i maven, og de kommer ofte til at sælge for tidligt og købe for sent, så de ikke kommer med i rette tid. Så man skal investere langsigtet og holde fast,« siger Jørgen Svendsen.

Man skal derefter gradvist rette sammensætningen af investeringerne til, så de passer til ens alder og tidspunkt at gå på pension.

»Opsparingen skal vedligeholdes, og en 40-årig skal ikke løbe samme risiko som en 60-årig,« siger Kim Valentin.

De løbende indbetalinger skal investeres, så balancen mellem for eksempel aktier og obligationer eller andre aktiver holdes, og for obligationernes vedkommende skal der også geninvesteres ved udløb og indfrielser før tid.

Anbefalingen lyder på at købe en blanding af stats- og realkreditobligationer med udløb efter pensionering, når pengene skal bruges. Men for eksempel realkreditobligationer risikerer at blive indfriede, når boligejere konverterer lån.

»Det er faktisk noget af det sværeste at få obligationssiden rigtigt ind. Men hvis man skal holde det simpelt, kan man købe obligationer i investeringsforening eller inkonvertible obligationer,« siger Kim Valentin.



Endelig skal man kigge på den samlede risiko i pensionsopsparingen inklusiv en evt. ejerbolig. Det betyder, at man kan tage en større risiko i sin pensionsopsparing, hvis lånet i boligen er fastforrentet. Og at man kan tage en større risiko i en supplerende pensionsopsparing i banken, hvis firmapensionen ligger i et traditionelt pensionsmiljø med gennemsnitsrente i et pensionsselskab.