Sådan fungerer det nye tilskud til håndværkere

Regeringens såkaldte Boligjobordning kan give et ægtepar et tilskud på op til 30.000 kroner årligt.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det kan formentlig betale sig at holde hesten nogle dage i forhold til at sætte håndværkerne eller rengøringsfolkene i gang i hjemmet. Regeringen har lovet at lynbehandle sin aftale med Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne om at indføre et nyt tilskud til arbejder i hjemmet.

Tilskuddet får konkret form som et skattefradrag, og det kan udgøre op til 15.000 kroner per person og højest 30.000 kroner til en husstand med to voksne.

Tilskuddet gives kun til arbejdslønnen, så materialer fortsat betales fuldt ud. Dermed kan et regnestykke se sådan ud:

  • En tømrer hyres til at bygge en ny terrasse til i alt 30.000 kroner.
  • 10.000 kroner går til materialer og betales fuldt ud.
  • Arbejdslønnen på 20.000 kroner udløser et tilskud på cirka en tredjedel beregnet på en gennemsnitlig skatteprocent.
  • Dermed udgør tilskuddet cirka 6.666 kroner.
  • Tilskuddet gives som et skattefradrag, der gives via Skats hjemmeside.
  • Her kan køberen af tømrerens ydelser betale tømreren i et system, der samtidig beregner og tildeler fradraget, hvis tømrerens firmaoplysninger indtastes.
  • Når det maksimale tilskud på 15.000 kroner per person skal udnyttes fuldt ud, så skal der være tale om arbejdsløn på 45.000 kroner.

Foreløbig er Boligjobordning en forsøgsordning, der fungerer fra den 1. juni til og med 2013. Den dækker både håndværksmæssigt arbejde samt servicearbejde som rengøring, vinduespudsning, børnepasning og havearbejde.

De 30.000 kroner i maksimalt årligt fradrag svarer til knap 2,5 time om ugen, og det kan bruges af både ejere og lejere.