Sådan finder du det bedste boliglån

Her kan du få svar fra en række eksperter på, hvilket boliglån de anser for at være det bedste. Det er der stærkt delte meninger om, og svaret er heller ikke så ligetil, som de fleste måske tror.

Alle de nye lånetyper skulle gerne sætte gang i boligmarkedet herhjemme. Arkivfoto: Kasper Palsnov Fold sammen
Læs mere

Renten rasler ned dag efter dag og har nu befundet sig på historisk lave bundniveauer i længere tid end nogensinde før. Af samme grund vælter det ud med nye lånetyper, hvorfor der lige nu er en sand overflod af yderst attraktive lån med superlave ydelser på realkredittens hylder.

Lånefesten ser tilmed ud til at fortsætte – længe endnu. Den Europæiske Centralbank (ECB) vil således med stor sandsynlighed i nær fremtid forsøge at presse renten i Europa endnu længere ned for at puste mere liv i den vakkelvorne europæiske økonomi. Det vil smitte af herhjemme, hvorfor der ikke umiddelbart er udsigt til stigende renter, snarere tværtimod.

»Det er blevet sagt i flere år, at renten snart ville stige, men det ser ikke længere ud til at være tilfældet. Det er sandsynligt, at renten vil holde sig lav et godt stykke tid,« siger lektor og ekspert i boligøkonomi Morten Skak fra Syddansk Universitet.

I dette paradis for boligejerne, hvor renten er lavere end nogensinde før, og mulighederne for at vælge billige lån er hastigt stigende, vurderer Morten Skak, at det er korte lån med variabel rente, altså fleks- og rentetilpasningslån, som vil vinde.

»De korte lån har historisk set været de billigste. For under normale omstændigheder er det altid sådan, at den korte rente ligger lavere end den lange. Så hvis man kan leve med den usikkerhed, der er forbundet med at have lån med variable renter, så er det formentlig disse lån, der bliver bedst på længere sigt.«

»Men,« tilføjer Morten Skak, »lige nu er vi i en noget speciel situation, hvor også de lange renter er uhyre lave, fordi det går dårligt med europæisk økonomi, og der er en krise og usikkerhed omkring Ukraine og Rusland.«

Derfor mener lektoren, at folk også bør interessere sig for lån med fast rente 20 eller 30 år ud i fremtiden.

»Det ser ud som om, at man lige nu kan få et fastforrentet lån til en rente, som på længere sigt vil vise sig at være meget attraktiv. På længere sigt, og hvis tiderne igen bliver mere normale, må vi vente, at den lange rente skal være pænt højere, end de to til tre procent, vi ser lige nu,« siger Morten Skak. Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig fra Realkredit Danmark kalder det dog »noget nær umuligt« at svare klart på, hvilket lån, der er bedst.

Rentens lunefulde udsving

Det kræver nemlig, at man kan forudse, hvordan renten vil svinge op og ned over de næste ti, 20 eller 30 år, og det er totalt umuligt at sige noget seriøst om. Bare det at forudse rentens lunefulde bevægelser i morgen eller næste uge, er noget nær rent gætteri, og bliver tidshorisonten så flere år, giver det slet ingen mening.

»Derfor kan man heller ikke på forhånd sige, hvilket realkreditlån, der økonomisk set vil være det bedste valg over tid. Der er også forskel på, hvilken risiko folk ønsker at løbe. Nogle er glade for sikkerhed, og det kan være svært at gøre denne tryghed op i kroner og øre,« siger Christian Hilligsøe Heinig.

Andre låntagere trives fint uden noget større sikkerhedsnet mod fremtidige rentestigninger. Der er også store forskelle på, om folk kan klare større udsving i renten, og betale højere ydelser på deres lån, hvis renten stiger.

»Når man vælger boliglån, skal man også tænke på, hvornår man skal på pension, eller sælge sin bolig. Derfor er vi skarpe modstandere af, at udpege et lån, som det bedste. Det lån, der er optimalt for den ene, er ikke nødvendigvis optimalt for naboen,« siger han.

Mens boligejerne jubler over lave renter og de mange nye lån, er der sure miner hos alle dem, der har placeret sparepenge i obligationer. De får nemlig udtrukket deres obligationer til kurs 100, og er dermed de store tabere, når boligejerne omlægger lån.

Ofte er det dog boligejerne selv, der får udtrukket obligationer på deres egen pensionsordning, og som dermed får en dårligere forrentning fremover. Det danske system er nemlig skruet sådan sammen, at de fleste er tvunget til at have både stor pensionsopsparing og stor boliggæld – på samme tid.